Telefonens historie

Den første frøken klokken blev oprettet i 1939. Det var Anna Edith Sommer-Jensen, der indtalte alle timetal, minutter og sekunder på i alt seks glasplader. Pladerne blev aflæst af fotoceller. Teknikken minder meget om nutidens CD. Dette anlæg holdt i 31 år.

I 1970 indtalte Marianne Germer en ny frøken klokken. Nu foregik afspilningen med tonehoveder, der aflæste en roterende magnetbelagt tromle. En teknik, der minder om datidens båndoptager.

I 1993 blev frøken klokken elektronisk og er i dag radiokontakt med et videnskabeligt atom-ur i Frankfurt am Main. Frøken klokken er nu så præcis, at den højst vil tabe 1 sekund i løbet af 1 million år.

Flere institutioner, bl.a. DR, Falck og DSB er direkte opkoblet til frøken klokken.

Læs mere om Frøken Klokken her 
8-ciffer nummerering skete i årene 1986/87, således at områdenummeret skulle bruges hver gang, også ved lokalopkald,( 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09 ).

Den 2. september 1986 i 01, 02, 03 områderne. ( Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm og Møn )

Den 15. maj 1987 i 09 området. ( Fyn og omliggende øer )

Den 15. maj 1989 udgik ciffer 0 som det første ciffer, og alle telefonnumre skulle starte med et tal fra 3 til 9

01 blev til 31,
02 blev til 42,
03 blev til 53,
04 blev til 74,
05 blev til 75, 
06 blev til 86, 
07 blev til 97, 
08 blev til 98, 
09 til 62, 64, 65 og 66.

 
6-cifrede numre indførtes i forbindelse med fuldautomatiseringen af telefoncentralerne. Abonnenten skulle nu dreje 6 cifre inden for eget centralområde. Skulle man foretage en samtale uden for eget område, skulle der et områdenummer foran, så det blev 8 cifre.

Fuldautomatiseringen skete i etaper. Fx skete arbejdet på den københavnske central Nora i årene 1961-68, mens man i JTAS-området udførte det i 1966-67 begyndende i Ålborg i 1966.


 
I forbindelse med automatiseringen af de enkelte centraler indførte telefonselskaberne 5 cifret nummerering. Typisk beholdt abonnenterne deres nummer, som fik tilføjet et eller 2 cifre foran, så det blev 5 cifret. 
Kjøbenhavns By- og Hustelegraf blev stiftet i 1879 og anvendte telefonerne til telegramtjeneste, ligesom de tilbød opfattelse af private telefonforbindelser i København. I 1881 åbnede The International Bell Telephone Company of New York Danmarks første offentlige telefoncentral for 22 abonnenter.
 
Den kostede ikke noget. Telefonapparatet fulgte med abonnementet, og telefonselskabet stod også for vedligeholdelsen af apparatet. 
Verdens første telefonsvarer - den såkaldte telegrafon - blev opfundet af danskeren Valdemar Poulsen i 1898. Det lykkedes dog aldrig Poulsen at få telefonsvareren sat i produktion. 
Man begyndte automatiseringen i 1920'erne, og den blev fuldendt i løbet af 1970'erne. Den sidste manuelle telefoncentral lukkede i 1978. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Fandt du ikke hvad du søgte?

Kontakt museet for at foreslå nye spørgsmål til vores FAQ. Vi besvarer din forespørgsel hurtigst muligt og sætter dit spørgsmål på listen, hvis vi finder det velegnet.