"Isabella-knuden" eller "Kærlighedsknuden" var et populært Valentinsmotiv. 

Kærlighedens dag

De allerældste Valentinsdigte tilskrives den poetiske hertug Charles, hertug af Orleans, der sad fanget i Tower efter slaget ved Agincourt i 1415. Ellers er de ældste Valentinsbreve fra 1600-årene og naturligvis håndlavede.

1700-tallets breve er dekorerede med tegnede hjerter, blomster, fugle o.lign. I 1800-tallet begynder man at kunne købe særligt brevpapir og kort til Valentinsdag.
Fx papir med trykte vers, og romantisk udstyr som kniplingskant, forgyldning eller duft, og pakket i små kønne æsker.

De engelske Valentinsbreve er en tradition i slægt med svenske påske- og tranebreve og vore hjemlige gækkebreve. De kan frem for alt bruges til at afprøve følelser, uden at det er alt for forpligtende og alvorligt. 

Stammer dagen fra romerne?

I det antikke Rom lå Lupercalie-festen i midten af februar. Altså næsten samtidigt med Valentins helgendag. Lupercaliefesten indeholdt bl.a. en skik, der minder om de danske gadelamsgilder, hvor unge blev sat sammen to og to ved lodtrækning. Man fik dog ikke en kæreste, men en slags "ceremoniel partner" for det kommende år.

Valentine-gaver
Valentin-lodtrækningen kunne også betyde gaver! Gaverne kunne være småsager, fx. et æble eller lignende, som de udtrukne gav hinanden. Blandt de rige og fornemme var gaverne dyrere. Det kunne måske være smykker, men også romantiske småsager som fx handsker og strømpebånd.Henimod vort århundrede var der også smågaver til børnene bl.a. penge eller bagværk, "Valentine-buns", mod at de afleverede et lille vers.  

Fuglenes parringsdag?

På de britiske øer trak ungdommen også lod om hinanden på samme måde som romerne. Deltagerne trak en seddel med et navn på en person af modsat køn, der så blev vedkommendes "Valentine". Betegnelsen "Valentine" kunne også bruges om en rigtig kæreste, som man skulle giftes med.

Ifølge britisk folketro valgte selv fuglene deres mage på Sct. Valentins dag. Og en almindelig forestilling var også, at den første person af modsat køn, som man så d. 14 februar, kunne blive ens Valentine. 

Hvem var Valentin?

Der er mange bud på, hvem Valentin var. Der findes hele tre helgener med dette navn, og "Valentin" opfattes normalt som skytshelgen for bl.a. kærestefolk og epileptikere.

Èn af Valentin-legenderne fortælles i The Nuremberg Chronicle, 1493, og her er Sct. Valentin en kristen præst i Rom på Claudius den Andens tid. Han hjalp andre kristne under forfølgelserne, blev fanget, og ført frem for kejseren. Kejseren syntedes så godt om Valentin,
at han tilbød at skåne hans liv, hvis han ville frasværge sig kristendommen. Valentin sagde nej, og blev dødsdømt.

I en anden beretning fortælles, at Valentin blev arresteret, fordi han trodsede kejserens forbud mod at vie soldater, der havde fået forbud mod at gifte sig. Mens han ventede på sin henrettelse, blev han gode venner med fangevogterens blinde datter, som han mirakuløst gav synet igen. Inden han blev halshugget den 14. februar år 269 efter Kristus, skrev han et lille brev til sin nu seende veninde, og underskrev det ifølge traditionen "fra din Valentin". 

Valentin nr. 2 har også 14. februar som helgendag. Han var biskop i det nuværende Terni og blev angiveligt henrettet 14. februar 273. Den tredie Valentin - Valentin af Rätien - har helgendag den 7. januar.

Omkring 498 gjorde pave Gelasius den 14 februar til Valentins dag. Èt af motiverne kan have været at "kristne" visse forårsfester, som i det hedenske Rom faldt den 15. februar.

I dag findes der Valentins-relikvier bl.a. i Terni, i St. Praxedes-kirken, og i Whitefriar Street Carmelite Church i Dublin. Pave Gregor XVI forærede dem i 1835 til en irsk præst, Father John Spratt, som besøgte Rom, og imponerede paven med sin prædiken. Relikvierne ligger i en sort, guldudsmykket kiste, og vises frem på Valentins dag.  

Elskovsmagi og varsler

Får jeg den, jeg elsker, eller må jeg elske dén jeg får? Hvem er han mon - og er han rig eller fattig? Evigt aktuelle spørgsmål. For 100 eller 200 år siden kunne folketroen - måske - give svar. Der er mange råd og midler, som den forelskede kunne ty til. Der var midler, som kunne vinde den elskede og sikre hans troskab. Der var metoder, som kunne fortælle, hvem man blev gift med - og om lykken fulgte med.

Blev folketroens midler og råd altid taget alvorligt? Eller blev de anvendt med et gran salt - og for sjov? Vi kan ikke vide det helt sikkert, men der er ingen tvivl om, at de forskellige råd og regler fortæller meget om holdningen til ægteskab og kærlighed. 



Midler til at vække elskov
"Lægger en Pige i al hemmelighed en Snogebraad i Karlens Halstørklæde, kan han ikke svige hende".
(Holbæk amt)

"Vil en pige vinde en karl, tager hun et Æble, hvori hun skærer et kors og lægger det i sin venstre Armhule, saa der trænger sved ind i Æblet. Spiser han det, vil han løbe efter hende".
(Bl.a. Vestjylland) 

Kærestevarsler
"Hellig 3 Kongers aften skal en Pige lægge et Spejl under sin Hovedpude. Hvis hun skal blive gift, seer hun i Drømme den Vedkommende; men bliver hun aldrig gift, saa seer hun i Drømme kun en Ligkiste."
(Vestsjælland)

"Får en Karl eller en Pige to Theskeer i sin Kop, skal han (hun) snart blive forlovet."
(alm.)

"Hvis man troer, at to elske hinanden, kan man tage en Myrthekvist og plante. Vokser den, bliver de to forlovede, men vokser den ikke, da er der ingen gjensidig Tilbøjelighed."
(Kjøng, Fyn)

"Vender den første Frø, som Ugifte om Foraaret se, Hovedet til, da er Kjæresten tro, vender den bagen til, da er Kjæresten utro."
(Vendsyssel) 

Hvem bliver man gift med?
"Skt. Hansaften Kl. 12 plukker en Pige 9 Slags Blomster. Dem lægger hun under sin Hovedpude, og hun vil da i Drømme se sin tilkommende."
(Bl.a. Vendsyssel)

"Hvis om Sct. Agathe aften (5. februar) faster hele Dagen, så vil man om natten drømme om sin tilkommende. Det skal ogsaa være godt dertil at tage en lille Theskefuld Salt."
(Bl.a. Vendsyssel)

"Hvis en Karl vil vide, om én af tre Piger vil have ham, da skal han om Sct. Hansnat lægge fire Sedler under sin Hovedpude. Paa de første tre Sedler skal han skrive Navnet paa de tre, som han mest holder af, paa den fjerde intet. Naar han først er faldet i Slummer, og vaagner, skal han trække én af Sedlerne. Trækker han én af de tre, da er det jo saa meget godt; men trækker han det 4., hvorpaa der intet staaer, saa er der ingen af de tre, som vil have ham."
(Himmerland, Vendsyssel)  

En kærestehistorie

I februar 1902 fik den 18-årige Eva et særligt brev. Adressen var nemlig på vers!

"I Søllested paa Lollands Ø
Der er et Hus at skue
I det der boer en fager Mø
alt under Tagets Bue"

Sådan lød det første vers, og de næste fortalte, at huset lå smukt, skærmet af Dyrehavens Træer, at Møen "vogtede Husets Poder" og bar navnet "Livets Moder". Brevet nåede kun frem, fordi den lokalkendte post vidste, at privatlærerinden frk. Bråe på Søllestedgård hed Eva ligesom "Livets Moder". Hun tog sig af forvalter Schrøders fire børn.

I dag véd vi ikke længere, hvem der stod bag det rimede brev. Måske en forelsket ungersvend? Måske et familiemedlem, der ville lave sjov?

Eva kender vi derimod en hel del til. Hun kom oprindeligt fra Næstved, hvor hendes far havde en papirhandel, og tog preliminæreksamen i 1901. I 1907 blev hun student fra Zahles skole, og fire år efter blev hun gift med en bornholmsk præstesøn. Parret endte i Stege, hvor Eva blev medlem af byrådet fra 1929, og i 1950 blev hun Danmarks første kvindelige borgmester.  

Frimærkesprog

På de gamle kuverter, der gemmer ungdommens søde hilsner, sidder frimærkerne tit på tværs, på skrå eller på hovedet. De fortæller deres egen helt specielle og kærlige historie. Et mærke på skrå til højre betyder et kys. Vender det mod venstre og lidt nedad, er beskeden "Jeg elsker dig!".

Frimærkerne kunne fortælle dét, som var sværest at skrive med ord. Deres tavse sprog er gammelt, for allerede i frimærkernes barndom er der spor af  skikken. Omkring år 1900 stod frimærkesproget i fuldt flor. Postkort var populære, for de var billigere at sende end breve, men til gengæld kunne alle jo læse de søde ord, som kun var for modtagerens øjne. Med frimærkesproget var de ømme ønsker måske ikke helt så tydelige for postbudet, stuepigen eller den udkårnes familie.  

Andre søde hilsener

Bindebreve er blandt de allerældste, kærlige hilsner. Det er en tysk skik, som har været brugt i Danmark fra 1600-årene og frem til 1800-tallet.

I bindebrevet lå der en lille gåde, en opgave eller en knude. Gåden eller opgaven kunne være en ordleg, og knuden var måske bundet af spindelvævstynd tråd, så den var umulig at få op. Ville man være helt sikker, kunne man tegne en knude - fx dén, der også kaldtes Kærlighedsknuden. Hvis modtageren ikke kunne gætte gåden, eller løse knuden, så var han eller hun bundet fx til at give et lille gilde.

Man kunne blive "offer" for bindebreve på sin navnedag eller på én af de fire tamperdage. Afsenderen kunne være en veninde eller kammerat eller en kæreste. Brevet skulle helst anbringes, så modtageren ikke opdagede det, før hun eller han havde det i hånden. Man kunne fx gemme det i en bog eller liste det ned i vedkommendes lomme.

Post og Tele Museum har enkelte bindebreve, bl.a. "Et Kjerligheds Brev" fra 1820 til "min dydigste Veninde Anna Kirstine Niels Datter." Afsenderen hed Peder Nielsen Wilhelmsen, men hvor de to boede, kan man ikke se af brevet.
Fik de mon hinanden?  

Et af Danmarks første Valentinkort? Gratis "Go-card" fra 1994. 

Valentin i Danmark
I de seneste år er Valentinsskikken også kommet til Danmark. Man har siden begyndelsen af 90´erne kunnet købe dansksprogede Valentinskort, og fx blomsterkæden "InterFlora"  har fra ca. 1995 brugt skikken i reklamer. Omkring den 14. februar pynter mange chokoladebutikker med hjerter, eller har særlige, hjerteformede gaveæsker. Visse guldsmede har "Valentintilbud", hvor et smykke fx leveres indpakket i en æske, der har form som en rød rose.

Allerede tilbage i 1950´erne var der tilløb til at indføre Valentinsskikken i Danmark. Det var bl.a. blomsterhandlerne, der stod bag og arrangerede et særligt Valentinsdag-blomsteroptog i København. Den gang gik ideen i sig selv igen, men meget tyder på, at Valentinsdag denne gang er kommet for at blive. 

Links og litteratur

Catholic Encyclopedia
Omfattende engelsksproget hjemmeside med helgenleksikon. Direkte link til siden om Sankt Valentin.

Der findes også mange - især engelske -
steder på nettet, som kan give ideer til Valentinsdag:

Søgning på "Valentines Day" i international Yahoo!
Giver en lang række engelsksprogede links.

The virtual Florist
Send en elektronisk blomsterbuket.

Her kan du læse mere om valentines, gækkebreve og folketro:

Margit Brandt:
"Vintergæk og Sommernar"
Strandbergs Forlag, 1975

Inger M. Boberg (udg.):
"Dansk Folketro", samlet af Jens Kamp,
Munksgård, Kbh. 1943

Charlotte S.H. Jensen & Else Marie Kofod:
Valentinsdag ("Folkeminder" nr. 1/2000)

Else Marie Kofod:
"Skik og Brug",
Politikens Forlag, 1993