Æg og gækkerier

Her på siden kan du læse om påsken, dens skikke og traditioner, ældre tids påskemad, (næsten) alt om æg og gækkebreve, gamle gækkevers, påskeopskrifter, påskeharens historie og meget mere.

Folketro om påske
Påskens første "rigtige" helligdag var skærtorsdag, som også i følge folketroen havde særlige egenskaber. Hvis man var så heldig at komme i besiddelse af et "hønnikkeæg", kunne man tage det med i kirke skærtorsdag. Så kunne man se, hvilke af de tilstedeværende kvinder, som var hekse, for alle heksene sad med kærner, stripper og lignende på hovedet.

Skærtorsdag var ifølge folketroen én af heksenes travle dage. Da skulle de nemlig til Bloksbjerg eller Troms Kirke for at fejre sabbat. Aftenen før måtte man tage alle genstande ind, der var egnede som heksetransportmidler. Havde man fx. ovnragen stående udendørs kunne man risikere, at en heks brugte den til at flyve afsted på, og så ville man få dårligt brød året igennem.

For at beskytte sig mod heksene måtte man "ståle", dvs hugge fx. en kniv i dørstolpen og kaste stål på markerne, og på den anden side af Øresund værgede man sig mod heksene ved at tænde blus. I Sverige brugte børnene også i forrige århundrede at klippe ovnrager mv. ud i papir  og hæfte dem på voksne uden at blive set. Og i dag er der stadig mange svenske børn, der klæder sig ud som "påskkäring" - altså en slags "påske-heks"!  

Gækkebreve

Gækkebrevene er "i familie" med de såkaldte bindebreve og tager over i løbet af 1800-tallet, da bindebrevene klinger af. Gækkebrevet er smukt pyntet, og der ligger altid en vintergæk mellem de klippede ark. Gætter man ikke hvem der har sendt den lille blomst, skylder man et påskeæg - eller måske et kys!
I den kommercielt prægede gækkebrevstradition, som man især fandt i byerne ved 1800-årenes slutning, kunne gækkebrevene have en funktion, der mindede meget om Valentinbrevenes. 

Gamle gækkevers
Julius Strandberg udgav bl.a skillingsviser og gækkevers i slutningen af 1800-tallet. Her viser vi et lille udvalg - de kan fx bruges til at sende et gratis påske postkort her på siden eller til de traditionelle, hjemmelavede papirklip med vintergækker. Vi har også vist et par forslag til, hvad man dog svarer på de mange gækkebreve - selvfølgelig også på vers.

Gækkevers til en kæreste
"Jeg læste i Gækkeloven nys,
at man kan fortjene et Æg og et Kys,
naar man med Held kan de skønne gække
saa vil i blød jeg Hovedet lægge
og undrette Dem, kære, om
at hvis der ellers er Lov og Dom
for Gækkeri skal De sikkert bøde
et Kys - til Paaske jeg nok møde."
(1874 og senere) 

Gækkevers til en kæreste
"Du veed naar man vil gække,
skal man bestandig lægge
en Blomst i Brevet ved.
Det har jeg gjort du søde,
gæt, ellers maa du bøde,
du kender jo Besked"
(1896 og senere) 

Gækkevers til en ven
"Postbudet bander i denne Tid
de mange Breve med Spøg og Vid.
Han maa jo op ad de mange Trapper,
der kommer fler, jo mer han sig rapper.
Det gør mig ondt, thi nu maa jeg lave,
Vers til den Gæk, jeg fandt i min Have,
du skal jo ha´e den, min fine Ven,
Vær saa artig, her har du den."
(1874 og senere) 

Gækkevers til en ven
"I Morges hos Blomsterkonen
Jeg købte en lille Buket;
Men tænk nu, der har Matronen
behandlet mig mindre honnet.
Hun gav mig et helt Bundt Gække,
og en af dem vil jeg lægge
i Brevet, og sende dem hen,
saa veed De Besked, min Ven"
(1883 og senere) 

Gækkevers til en officer
"Sødeste lille Officer
vordende Ridder med meget mer,
modtag min snehvide Blomst med Fred
De er ingen Rørdam, jeg veed.
Elsket du er af en dydig Frøken
Elskoven ender dog tidt i Brøken
for naar de tror, du er farlig kæk,
mærker de tidt, at de er en Gæk"
(1898 og senere) 

Gækkevers til en butikssvend
"Yndige Butikssvend, alle Piger,
elsker Dem, kan de forlange mer?
duftende, krøllet, snørt, ja, man siger
at De er sminket - hu ha jeg be´r.
Denne Gæk, ja De kender Blomstersproget
saa De veed jo nok, at den skal betyde noget Modtag den som Tolk for et forelsket Hjerte,
og - for Rimets Skyld - for min søde Smerte"
(1900) 

Gækkevers til en kokkepige
"Søde smækfede Kokkepige,
der er saa trivelig som nogen.
Husk paa, at det gaar ikke altid
Just paa en Prik efter Kogebogen.
Derfor er det i Dag jeg kommer
med min Blomst, skøndt det ej er Sommer
Derfor er det, at jeg Dem spaar:
Lille Gæk, De blir´ gift i Aar."
(1870 og senere) 

Ønske om forlovelse
"De mange Forlovelser bringe
lidt Veksling i Tiderne ind,
men Amor paa dunlette Vinge
let flygter fra vaklende Sind
Derfor, kære Lille, lad falde
lidt Stadighed over dig snart,
Hvis ej, er jeg nødt til at kalde
dig Gæk, og det er ikke rart."
(1876 og senere) 

Frieri i skudår
"I aar er det Skudaar De ved
jo nok med Skudaar Besked
saa har Pigerne lov at fri
og saadan en Pebersvend som De
der ikke kan andet end bande og gale
og aldrig føre en venlig Tale
De kommer i Klemme - De gør Parti
for De kan næppe finde Dem i
at fri til andre - De er for Slem
jeg sender en Gæk og frier til Dem"
(Uden år) 

Svarvers
"Hvorfor dog spilde papir og Blæk,
for at sende mig denne Vintergæk,
naar det hele ikke bedre ender,
end at jeg præcis Deres Haandskrift kender.
De duer nu ikke til at være Filur,
Hermed sender jeg Gækken retur."
(1900) 

Svarvers
"Brevet det var nydeligt
Deres Bud var Frydeligt.
Skade, at for tydeligt
det blev kendt og tydeligt.
Maa om Kys i Mulkt jeg bede,
Ah - jeg glædes allerede."
(1897 og senere) 

Svarvers til en mand
"Kære, De skal ikke
flere Gække skikke;
Det skal der lidt Klogskab til.
De er ikke rigtig snild
Gækken ligner Manden,
bliv kønt hos hinanden."
(1897 og senere)  

Påskemad og opskrifter

I bondesamfundet faldt påsken i den periode, hvor man skulle til at pløje og så. Det store arbejde krævede et ordentligt kraftfoder, som kunne bestå af "Plovgrød", "Harvekager" og "Tromleæg". Kælenavne, der dækker over hhv. risengrød, æbleskiver og skidne æg.

Dengang var der færre - og anderledes - retter, end vi er vant til idag. Alligevel forstod vore formødre at skabe en vis variation, fx ved at kombinere råvarer, som vi idag næppe ville sætte sammen.

Påsken er også den tid på året, hvor hønsene atter lægger æg, og derfor kunne man smovse lidt mere end sædvanligt. Æg var ellers ikke nogen daglig spise, så det var festmad - fx i form af æggekage. Men til påske hvor æggeforsyningerne var større, kunne man spise dem hårdkogt, og mange folkemindeoptegnelser fortæller, at tjenestefolkene fik et vist antal æg som en slags "påskebonus", lidt på samme måde, som man fik æbleskiver til jul. 

Skærtorsdag
I mange egne af landet var skærtorsdag dagen, hvor man skulle have 9 slags kål kogt sammen. Spiste man ikke "ni-kålen", kunne man risikerere at få hovedpine, mavesmerter eller "rygværk" i det kommende år.

I mangel af ni (el. nogle steder syv) slags kål, kunne man være nødt til at snuppe noget andet grønt fx et par brændenældeblade, et græsstrå el.lign.. 

Langfredagsgrød
Langfredag spiste man nogle steder et æble på fastende hjerte. Det skulle beskytte mod tandpine i det kommende år. Andre steder fik man æblet påskemorgen som beskyttelse mod feber. Menuen til langfredag kunne iøvrigt bestå af rugmelsgrød med honning. Denne ret skulle også være virksom mod ryg- og mavesmerter. 

Påskelørdag
Påskelørdag kaldtes også fx "skidtlørdag" eller "skiden lørdag", for det var nemlig vaskedag. Et andet navn, "Stumpelørdag", antyder, at dagen næsten var for kort til alt det, der skulle nås inden søndagen. Lørdagens spise var "skidne æg", dvs. hårdkogte hønseæg i sennepssovs, en ret, der stadig er populær i påskedagene. 

Opskrifter

Søbekål
3/4 kg. letsaltet flæsk koges mørt i ca. 2 ltr. vand.
Ca. 200 gr. grønkål ribbes, vaskes og kommes i kogende vand, hvor det koges i ca. 10 min.
Kålen hakkes og kommes i suppen. Flæsket tages op og kan spises til enten varmt eller koldt.
Suppen kan jævnes med lidt rismel eller byggryn, der koges med i suppen.

Rugmelsgrød (2pers)
200 gr. rugmel røres ud i en gryde med en smule vand eller mælk (evt. kærnemælk).
Når det er rørt ud, hældes resten af vandet/mælken i - der skal bruges 1 ltr - og grøden koges.
Honning kan røres i som sødemiddel.

Skidne æg
Kog ca. 2-4 æg pr. person til de er hårdkogte.
Lad æggene køle, og pil dem.
Lav dernæst en opbagt sovs, hvor der beregnes ca. 2 - 2½ dl. mælk pr. person. Når sovsen har den rette konsistens,
krydres den med (fiske)sennop, og æggene kommes i.

Æggesøbe
4 æggeblommer røres sammen med 100 gr. sukker,
50 gr. mel og 1/2 ltr. mælk. 10 dl. øl koges op,
og når det bruser, hældes æggeblandingen i
og koges med et øjeblik.
Retten spises - søbes - med ske.  

Børn tranter påskeæg, ca. 1880. Efter original i Dansk Folkemindesamling. 

Påskeskikke og lege

At farve og "trante" æg hørte stadig med til påskens fornøjelser omkring slutningen af 1800-tallet. At trante æg var en leg, som gik ud på, at man efter tur trillede de farvede æg ned ad en bakke - eller en skrå flade fx et brædt. Ramte man et af de andre æg, havde man vundet det. Man kunne naturligvis også se, hvem der trillede længst.
Legen med at trille æg kan stamme fra Tyskland. Her fik man i 1615 forbud mod at lege med røde æg i kirken og på kirkegården. Æggetrilleri kendes også fra både Sverige, England og Frankrig i 1600-årene. I Danmark var det især på Sjælland, at man trantede - eller trillede - æg.

Æg og kapløb
Æggene kunne også bruges på til andre lege. Fx en slags "kapløb" der foregik ved, at to personer skulle kæmpe mod hinanden men gøre forskellige ting. Den ene skulle måske løbe et reb rundt om en stang, mens en anden fandt en snes æg, der var gemt rundt omkring. Eller den ene deltager skulle løbe et langt stykke vej og tilbage igen, mens en anden - med bind for øjnene - samlede æg sammen. Den, der blev først færdig med sin opgave, havde naturligvis vundet. 

Pikke hårdæg
At "pikke hårdæg" var en anden sjællandsk påskeleg. Her skulle man støde to æg sammen, først de to spidse ender, og derpå de to runde. Når et æg gik i stykker i begge ender, var det tabt til modparten. Æggene skulle naturligvis være hårdkogte. 

Påskeæg fra ca. 1850. Foto i Dansk Folkemindesamling. 

Malede æg

Skikken med at farve æg og spise dem eller uddele dem som gaver har været kendt i flere hundrede år. Mindst siden begyndelsen af 1600-tallet. Den gang var æggene farvet med naturfarver. Det kunne fx være løgskaller, nælderødder, skarntyde eller mos.

I 1648 anbefalede botanikeren Simon Paulli, at man kunne bruge påskeliljernes blade til at farve æg i.

I midten af 1800-tallet begyndte man at bruge de aninlin farver, som man også farvede tøj i, så nu kunne man også få blå og lilla farver, som ellers var svære at lave med naturfarverne. Også kaffegrums og teblade kunne bruges, og i vort århundrede har man også brugt at pakke æggene ind i silkepapir, når de skulle koges.

Så smittede papirets farve af, og man fik en flot "batik-effekt".
En anden metode til at dekorere æggene var at ridse mønstre i dem, så den lyse skal kom frem. Eller man kunne lave mønster med tælle, inden æggene kom i "farvebad". Dér hvor tællen var, blev ægget ikke farvet.

Med nutidens tusch-farver og vandfarve kan man naturligvis lave endnu flere flotte detaljer, ikke mindst, hvis man også bruger "guld" eller "glimmer-farver". 

Påskepynt

De æg, som man brugte til at lege med, var hårdkogte æg, der som regel blev spist bagefter. Men man kunne også puste æggene ud, dekorere dem, og bruge dem til pynt. Det er en skik, som sikkert er fra 1900-tallet.

Først skulle æggene pustes ud. Det gjorde man ved at lave et hul i hver ende og så puste både hvide og blomme ud.

Bagefter kunne man dekorere æggene, fx med farve, glansbilleder, overføringsbilleder eller papirklip.

Af de færdige æg kunne man lave en uro, eller hænge dem på grønne grene i en vase. Man kunne naturligvis også bruge halve æggeskaller, fx som pynt på påskebordet og fylde dem med karse eller salt & peber. I de seneste årtier har æggepynten fået selskab af kulørte fjer, kyllingefigurer, m.m. 

Links og litteratur

Litteratur:

Lene Floris:
De fik hver 8 farvede æg
i: Folk og Kultur, årbog for dansk etnologi & folkemindevidenskab
Skjern, 1992.

J.S. Møller:
Fester og Højtider i gamle dage.
Holbæk, 1931.

Erik Koed Westergaard:
Danske Egnsretter
Viborg, 1988.