Når året skifter...

Hvordan har man fejret århundredskifter?
Hvilke varsler tog man ved nytår i 1800-tallet?
Og hvordan så nytårskort ud på  tip-oldemors tid?

Nytår er både årets første og sidste fest. Her kan du læse om nytårsskyderi, løjer og århundredeskifter. 

Traditioner og skikke
Nytårsaften er en overgangssituation - året vender rundt og et nyt starter. I folketraditonen er nytåret ikke helt ufarligt. Der er meget, som kan gå galt, og i gråzonen mellem det nye og det gamle år kan næsten alt ske. 

Varsler for korn, død og bryllup

Nytårsaften er et godt tidspunkt at tage varsler på. I bondesamfundet kunne man fx enten jule- eller nytårsaften kaste grødklatter på gulvet  og lade disse symbolisere kornsortene. Når klatterne lå der, kom hunden ind, og den klat, som hunden først åd, gav et vink om, hvilken kornsort, der ville stå bedst i det kommende år. Denne måde at tage varsler på kunne også bruges af de ugifte, der ville vide, hvem der først kom i brudeseng. Eller de gamle kunne finde ud af, hvem der først ville dø. Det var den, hvis grødklat hunden tog først, som stod først for tur.  

Ved årsskiftet 1800-1801 sørgede Sjællands biskop N.E.Balle for, at der blev holdt "En ordentlig Jubelfest" i de danske kirker.
 

Århundredeskifter

Når det er et helt århundrede, der skifter, må der noget særligt til, også selvom man ikke altid har været helt sikker på, hvornår den store begivenhed indtraf. 

Kirken fejrede århundredskifte i 1801
For 200 år siden fejrede man århundredskiftet i 1801, for det var jo det første år i det 18. århundrede efter Jesu fødsel. Festlighederne var bestemt af kongen og Kancelliet, men det var Sjællands biskop N. E. Balle, som fik ideen og sørgede for, at århundredskiftet blev markeret og fejret - i hvert fald i kirken.

På Balles initiativ fik præsterne lov at prædike over en speciel text, og derfor er der ingen tvivl om, at også almindelige mennesker har lagt mærke til den store begivenhed. Der blev også taget en ny salmebog i brug. Den var udkommet i 1798 og afløste Kingos salmebog fra 1699, som jo netop da havde 100 år på bagen. 

Ved 1800-tallets udgang havde Kultusministeriet svært ved at finde ud af, hvornår århundredet skiftede. Satirehæftet "Blækspruttens" kommentar var at lade kultus
ministeren ringe det nye århundrede ind to år i træk - både i 1899 og i 1900.  

Århundredskiftet fejret i både 1900 og 1901

Allerede i 1899 begyndte debatten om, hvornår århundredskiftet indtraf. Var det natten mellem 31/12 1899 og 1/1 1900 - eller var det året efter? Fra officiel side hældede man mest til det sidste. For da var det jo 100 år siden, at forrige århundredskifte var fejret. I den brede befolkning mente man derimod, at det var skiftet fra årstal med 18 til 19 som måtte gælde.

I Tyskland og Sverige havde man besluttet, at århundredskiftet fandt sted i 1899, så tilsidst bøjede Kultusministeriet sig og tillod, at der blev kimet et kvarter ind i år 1900 og holdt særlige prædikener i kirkerne. Dog understregede ministeriet, at det var frivilligt.
Næste år udgik en lignende melding fra ministeriet - dog pointerede man, at der i særlig grad skulle kimes og prædikes dér, hvor man ikke allerede havde gjort det året før.

Ballade i København
I de københavnske gader blev der fejret århundredskifte både ved indgangen til 1900 og 1901. Aviserne kunne melde om "bølleoptøjer", der bl.a. omfattede brækkede stakitter, smiden med natrenovation og affyring af raketter. Nytårsnat 1899 blev 25 personer anholdt, men politiet anslog, at op imod 3000 personer deltog i aktiviteterne. Året efter var der ca. 400 unge københavnere, der fandt på at bombardere Vesterbros politistation med kinesere.  

Løjer og skyderi

Larm og godmodig ballade hører til, når der skal fejres nytår. Sådan har det været i mere end 300 år. Og sandsynligvis også længere tilbage.

Roelygter og gemte sager
I 1800-tallet kunne man - ligesom nu - risikere at blive offer for adskilligt. Man sneg sig til at fjerne hinandens brugsting, kaffekander, gryder, redskaber og lignende.
Man kunne også bytte rundt på dyrene i stalden, hejse ting op i flagstænger eller hejse vogne og trillebøre op på taget.
Ville man skræmme naboer eller andre, kunne man sætte roelygter ud og håbe, at en nattegænger ville få et gys over det spøgelsesagtige lys, der strømmede ud ad lygten, der var skåret som et ansigt.

Rumlepotter og potter på døre
Før det blev almindeligt, at man kunne købe fyrværkeri,
klarede man sig med hjemmelavet larm. Man kunne kaste gamle, udtjente lerpotter på naboernes døre, hvilket gav et ordentligt rabalder, når potterne knustes.

En anden mulighed var rumlepotten. Den lavede man selv ved at spænde et stykke skind over pottens åbning. I skindet skulle der være et lille hul, og i hullet stak man en fjer. Når fjeren blev trykket op og ned, lavede den en herlig larm.  

I 1668 blev skrædder Christen Simmensen sat på træhesten i 1½ time for at skyde nytår ind. Sagen findes i Helsingør Rådstueprotokol, 1666-1675. Protokollen opbevares i Landsarkivet for Sjælland mm. 

Den første, som skød nytår ind?

Det var først i slutningen af 1800-tallet, at fyrværkeri blev til at købe for menigmand. Indtil da havde man klaret sig ved at fyre sin bøsse af og skyde op i luften. Den første privatmand, som man med sikkerhed véd har skudt nytår ind, var skrædderen Christen Simmensen, som boede i Helsingør.
Nytårsaften 1667 havde han "for sin egen dør" og efter "gammel Maneer" skudt nytår ind til ære for "hans kongelige majestæt og det kongelige Arvehus". Efter skyderiet blev Christen arresteret af en sergent og to soldater og slæbt afsted uden at få lov at tage sine sko på. Han måtte drage af med en tøffel på den ene fod og en sko på den anden.
Den 2. januar 1668 mødte han op på rådstuen og klagede over affæren. Han var blevet slæbt op på slottet, hvor en kaptajn befalede, at han skulle sættes på træhesten. Og dér sad Christen så i halvanden time "med en kuule om benet". Sådan kunne man ikke behandle en borger i Helsingør!

Også fra senere århundreder findes retssager som viser, at folk skød nytår ind med deres bøsser. For eksempel syntes Stine Jensen fra Nyord på Møn, at det var lige skrapt nok, hvad der foregik nytårsnat 1876.
Nogen brækkede døren op til hendes hus, og skød ind i køkkenet! Hun stævnede lodsen Ole Nielsen, og så blev der optaget forhør i Møns herreds politiprotokol, men Ole kunne ikke huske noget...bortset fra, at han havde drukket punch med de andre lodser..... 

Litteratur

Erik Nørr:
"Da Danmark fejrede århundredskiftet 2 gange."
i SIDEN SAXO nr.4/99

J.S. Møller:
"Fester og Højtider i gamle dage."
Holbæk, 1931.

Iørn Piø: 
"Det festlige år" 
Sesam 1997