Hvor er den nærmeste telefonboks?

Forrige sideNæste side

I en befolkning med mere end én mobiltelefon pr. indbygger kan man komme til at vente lidt på svaret, der gerne kommer usikkert og tøvende: "Der lå engang en på hjørnet af...", og det er jo heller ingen hemmelighed, at netop mobiltelefonens sejrsgang har medført en væsentlig nedgang i antallet af telefonbokse i gadebilledet.

Derfor er det med glæde, at Post & Tele Museum fra det hedengangne JTAS (Jydsk Telefon A/S) har overtaget en serie fotos med telefonbokse i bybilledet, der stammer fra en fotosafari foretaget af JTAS' fotografer i Århus og omegn i 1980. Det har været muligt at stedfæste de fleste motiver, men enkelte mangler, så hvis du genkender en lokalitet, må du meget gerne give os besked. 

Telefonboksen er ikke nogen lille parentes i telefonens historie. Web-udstillingen indledes med et tilbageblik over telefonboksens historie.