Ad Nordens ældste postveje

Udstillingen inviterer på en tur gennem fire nordiske lande ad de ældste postveje. En invitation til at se med nye øjne på gammelkendte landskaber og med ny forståelse for de mennesker, der engang beboede dem. De nordiske postvæsener blev skabt inden for en kort årrække i det krigs- og krisehærgede 1600-tal. Postveje kaldes de ruter, posten blev sendt ad. I skriftlige kilder og i landskabet findes sporene af dem endnu: Det første landsdækkende og offentlige kommunikationsnet i Norden. 

Vejen over Hallandsåsen var en af de sværest fremkommelige og farligste veje i Sverige. Den var sandet, bakket og svær at køre på, desuden var de tætte skove tilholdssted for allehånde røverbander.  

Uddrag

POSTRØVERIER
I hele Norden skete i løbet af 1600-tallet kun få overfald;  et enkelt dog med dødelig udgang. Det skete på Hallands-åsen i 1664,  hvor en postbonde og hans rejsekammerat blev dræbt. Da ofrene blev fundet, havde rejsekammeraten en finger i munden, som han havde bidt af røveren under kampen. Dagen efter drabet gik herredsfogeden med hånden i bind. Han påstod, at han var faldet på en trappe og havde kvæstet fingrene. Derefter forsvandt han fra byen og var ikke siden at finde. 

INDHOLD
Udstillingen består af 14 bannere, der er to meter høje, med tekst på dansk og engelsk. Udstillingen leveres på en DVD med hele det grafiske materiale klar til print. Det er muligt at tilpasse planchernes størrelse og sprog efter behov.

PRIS
Kr. 300,-

SUPPLERENDE MATERIALE
Web-udstilling
Bogudgivelsen "Ad Nordens ældste postveje", 266 sider, kr. 160,-

  

Åbningstider

Tirsdag-lørdag 10-17
Onsdag 10-20
Søndag 12-16
Mandag lukket 

Post & Tele Museum lukket i to måneder

Museets faste udstilling og værksted for børn holder lukket i perioden 17. august til 14. oktober 2010. I denne periode renoverer museet de udstillinger, der omhandler perioden 1624 til 1920. Resultatet har premiere på Kulturnatten den 15. oktober 2010. 

Læs mere om renoveringen her

Gratis adgang til Overvåget

Mens museet bygger om i den faste udstilling, er der gratis adgang til særudstillingen Overvåget. Museumsbutikken og museets Café Hovedtelegrafen påvirkes ikke af lukningen. 

Læs mere om særudstillingen her

Send et gratis postkort