Isbåden i museets udstilling. 

Med posten gennem Danmark - over vandet

Kugleposten i det første udstillingsrum markerer den transportakse, der går gennem alle rummene. Som "orkanens øje" midt i udstillingens anden sal møder vi historien om postvæsenets århundredegamle kamp for at betvinge Danmarks mange "våde landeveje".

Omkring en gammel isbåd fra Øresund fortælles om udviklingen af postvæsenets fartøjer fra sejlskib og skruedreven damper frem til DSB's overtagelse af befordringen til vands i 1883. Før de kraftige, motordrevne isbrydere for alvor kunne tage kampen mod vinterens is op, var isbådene eneste mulighed for at transportere breve, pakker og personer over sund og bælt. På Sprogø kunne der gøres holdt, når turen gik over Storebælt. Skibsmodeller, malerier og masser af gamle ting fra den maritime posthistorie kan ses i udstillingen.

Transporthistorien fortsætter i den lange glasgang, der forbinder det andet udstillingsrum med det tredje. I gangen kører det elektriske tog gennem Danmark, omgivet af billeder og inventar fra postvæsenets jernbanevogne, hvor der fra jernbanernes start indtil foråret 1997 sorteredes post under kørslen gennem Danmark. 

Postreformer

I 1909 afholdtes en landsudstilling i Århus. Her ville postvæsenet gerne vise "det gamle postkontor" og fik til den lejlighed samlet et helt interiør sammen af ting, der dengang var 50 - 60 år gamle. Vi har genskabt dette interiør fra et gammelt provinsposthus for at skabe et udgangspunkt for historien om postvæsenets udvikling fra midten af 1800-tallet op til tiden omkring 1. verdenskrig.

Efter Grundlovens vedtagelse i 1849 blev postvæsenet for alvor stort. Mange opgaver, som man tidligere havde overdraget private folk, blev nu varetaget af fastansatte embedsmænd. Postbefordring i by og på land blev systematiseret. Det røde bypostbud fik sin sorte kollega, landposten. Postvæsenet begyndte at bygge sine egne posthuse, tegnet af tidens bedste arkitekter. Nu investerede man også selv i forskellige transportmidler: diligencer, jernbanevogne og cykler - og med tiden også automobiler og motorcykler. Udstillingen viser modeller, gamle billeder, uniformsdele og meget mere.

De år, hvor Danmark fik demokrati, var også den periode, hvor de store skolereformer fra 1814 slog igennem for alvor: Nu kunne størstedelen af den danske befolkning læse, skrive og flytte sig efter arbejdet. Det lille, billige frimærke, som postvæsenet efter engelsk forbillede indførte fra 1851, blev intet mindre end en revolution i kommunikationshistorien. Det betød en eksplosion i antallet af breve - og en nyhed som postkassen.

De ældste danske frimærker og den teknik, de tryktes med, er vist i udstillingen. Og selvfølgelig eksempler på gamle breve, postkasser m.m. 

Telegrafi

Interiøret forestiller en del af Fredericia Telegrafstation o. 1910: Nordeuropas internationale telegrafi-knudepunkt. Staten og Det Store Nordiske Telegraf-Selskab skabte denne enestående position omkring en teknologi, som i høj grad blev betjent af kvinder.

Udstillingen viser i øvrigt det ypperste fra det statslige telegrafvæsens store skat af apparater og genstande fra den elektromagnetiske telegrafis historie i Danmark: Morseopstillingen fra det første telegrafkontor i 1854, materiel fra den første telegraflinie, "Øresundslinien" mellem Helsingør og Hamborg, de ældste elektriske batterier, telegraftråde, kabler, porcelænsklokker - og gamle apparater fra Det Store Nordiske Telegraf-Selskab.

Historien om den første telegrafdirektør, sangskriveren og ingeniøren Peter Faber, og den første kvindelige telegrafist, forfatteren Mathilde Fibiger, er selvfølgelig også med. Og så kan man selv få lov at morse, alt det man vil.

Helt frem til 1865 holdt man gang i en ældre form for telegrafi end den elektriske: den optiske. Udstillingen rummer historien om Storebæltstelegrafen. I 1801 satte postvæsenet optiske telegrafer op i Korsør, på Sprogø og i Nyborg, så man kunne sende budskaber over bæltet. Det krævede dagslys, godt vejr og en god kikkert. Dertil en kodebog. I den tykke kodebog, der er udstillet under kikkerten, står alle koderne som telegrafisten skulle bruge. I Danmark brugtes flere forskellige optiske telegrafisystemer, men ingen kunne i effektivitet måle sig med den udviklede elektriske telegraf. 

Telefoni

Tyve år efter telefonens opfindelse i 1876 var der 57 danske telefonselskaber. Landcentralen fra Hjallese på Fyn viser, hvor populær telefonen hurtigt blev helt ud i de små hjem på landet. Så hævdede staten sit monopol, og i løbet af få år var der kun de fire store selskaber tilbage: KTAS, FKT, JTAS og Statstelefonen.

Hundredvis af velopdragne, ugifte kvinder med lange arme betjente en af verdens mest telefonsnakkende nationer. I udstillingen kan man selv prøve at være telefonistinde ved et gammelt centralbord. Og så er der ellers et hav af gamle telefoner, billeder, historier og genstande fra arbejdet med at lægge Danmark i telefontråd og få kunderne koblet sammen. 

Trådløs telefoni og telegrafi

Troldmandens værksted, "Esbjerghuset", er genopført for at sætte fokus på museets enestående samling af apparatur fra opfinderen Valdemar Poulsen og hans kollega P.O. Pedersens arbejde først med verdens første telefonsvarer, telegrafonen, dernæst med trådløs kommunikation, buesenderen, og starten på dansk radiofoni.

Det er en teknisk historie, som illustreres i udstillingen med eksempler på befolkningens fordele af opfindelserne. Fra amatørernes krystalapparater til Christian X's fornemme radiomodtager, krydret med eksempler på gamle optagelser fra Lyngby Radio, som dengang var lydstudie for Statsradiofonien.