Mellem to verdenskrige 1920-40

Paul Fischers københavnske gadebillede fra midten af tyverne er et stemningsfyldt billede. Generaldirektorats magtfulde hovedbygning i baggrunden symboliserer postvæsenet som landets største kommunikationsvirksomhed.

I 1927 lagdes Statstelegrafen ind under postvæsenet, der fik navnet Post- & Telegrafvæsenet, P&T.

De nye kommunikationsmidler, telefon og radio, begyndte at præge befolkningens hverdag stadigt mere afgørende. I små interiører, autentiske klip fra spillefilm og arbejdssituationer tegner udstillingen et portræt af danskernes liv med forskellige kommunikationsmidler i mellemkrigsårene.  

Krig og Marshallhjælp 1940-60

Der findes næppe noget mere dansk end dette landskab fra Vrå, som Svend Engelund indfangede i 1947. Selv herude på landet tegner telefonpælene landskabet effektfuldt op. Anden Verdenskrig betød en forsinkelse i telefoniens modernisering, automatiseringen.

Men Marshallhjælp og højkonjunktur slog snart igennem, også på kommunikationsområdet. Den ny tids design ser vi tydeligt i udstillingens stuemiljøer

Også rækken af danske telefonbokse har en typisk repræsentant fra efterkrigstiden - og den virker! Udstillingens filmklip og frimærker fra perioden tegner også et Danmarksbillede 

Velfærd og eksperimenter 1960-80

Rasmus Nellemanns telefonpæl fra 1960 er næsten som et farvel til fortiden: I disse år gik det stærkt med at fjerne master og grave sporene af vores livsnerve, telefonen, ned i jorden.

Den kolde krig, rum- og våbenkapløb samt opgør med autoritære systemer satte dagsordenen. Vi fik satellitter og ungdomsoprør. Teenagerne fik båndoptager i konfirmationsgave - hvis de overhovedet ville konfirmeres. Forældrene fik farvefjernsyn i dagligstuen. Velfærd og eksperimenter afspejler sig i stuernes møbler og tekniske apparater.

I udstillingens lagerreoler og containere har noget af alt det, som afvikledes i udviklingens navn, hobet sig op. Den sidste post-Nimbus, der gik ud af brug i 1976, danner et flot centrum i udstillingssalen. Også den sidste analoge telefoncentral er kommet på museum. Gennem den står alle telefonerne i salen i forbindelse med hinanden 

Liberalisering og privatisering 1980-98

IT-samfundet kalder vi de sidste årtier af 1900-tallet. Muren er faldet, den kolde krig slut, og de fri markedskræfter har indledt felttoget mod hæderkronede gamle fænomener som statens monopol på kommunikationsmidlerne. Etater blev til statsselskaber, der blev til aktieselskaber.

Personalet udskiftes - eller klædes anderledes på. Corporate Image og Corporate Identity er nu-danske begreber, der kan udstilles, som det ses af museets mange interiører. Gravmælet over tjenestemanden - telefonistinden, liniearbejderen, generaldirektøren med flere - er indrettet i omklædningsskabene.

Roelof de Roo har malet telefonboksen midt i den øde soveby en juniaften i 1996. Et tilbud om kontakt mellem mennesker. Tast dig selv frem til hele verden på telefon med og uden ledning - eller på internettet!