Rundvisninger 1. til 3. g
De lange linjer
Kommunikationens historie i Danmark fra 1624 til i dag, dens betydning for og vekselvirkning med den øvrige samfundsudvikling.
Postens storhedstid
Kongens postvæsen fra 1624 til 1854, dets betydning for udviklingen af landets infrastruktur samt perspektiver på samfundsudviklingen generelt, herunder skoleloven af 1814 og Danmarks riges grundlov af 1849.
Telegrafens guldalder
Den optiske telegraf, der fungerede i Danmark fra 1801 til 1860'erne, var baseret på det binære talsystem. Den fungerede især i krigstid, hvor danskerne kunne sende hemmelige beskeder via et mastesystem til lands og til vands. Indførelsen af den elektriske telegraf voldte problemer i Danmark, bl.a. pga. de tekniske udfordringer der var ved at føre kabler på tværs af Storebælt og Lillebælt. Telegrafens betydning som kommunikationsmiddel blev størst for erhvervslivet, ligesom den skabte Store Nordiske Telegrafselskab, som bl.a. fik succes, fordi de med baggrund i internationale relationer fik til opgave at føre telegrafkabler tværs gennem Rusland.
Telefonens århundrede
Telefonens indførelse og udvikling Danmark, udviklingen i telefonapparater, telefonselskaberne og deres ansatte. Rundvisningen kan efter ønske fokusere særligt på udviklingen inden for design af apparater og telefonbokse eller på udviklingen af mobiltelefonien.
| Målgruppe | 1. til 3. g |
| Antal | Op til 30 deltagere |
| Varighed | 1 time |
| Pris | Kr. 200,- |