Det hemmelighedsfulde X

Af Andreas Marklund

08. Feb. 2014

I år er det 100 år siden, at den danske spionthriller Det hemmelighedsfulde X havde premiere på Metropolteatret i København. Med et telegram som omdrejningspunkt leverer filmen en spændingsfyldt fortælling fra tiden lige inden første verdenskrigs udbrud. 

Foto: Det Danske Filminstitut / Billed- & Plakatarkivet 

Det var den 23. marts 1914, at Det hemmelighedsfulde X for første gang blev vist for et dansk biografpublikum. Filmen havde allerede haft premiere i USA, hvor den havde indbragt usædvanligt flotte anmeldelser. Også i Danmark var reaktionerne positive. Politikens anmelder skrev om et publikum, ”der hyppigt brød ud i Bifald” og mente, at det var ”en overordentlig god Film, en Folkekomedie i levende Billeder”.

Stykkets instruktør var Benjamin Christensen (1879 – 1959), operasanger og champagneimportør, nær ven af Storm P, og senere især kendt for kunstneriske gyserfortællinger som den dansk-svenske stumfilmsklassiker Heksen/Häxan (1922). Det hemmelighedsfulde X var Christensens debutfilm, og han spiller selv hovedrollen som den tapre og elegante løjtnant von Hauen.

Handlingen er temmelig ligetil: Danmark kommer i krig med en unavngiven fjendemagt, og hovedpersonen modtager en forseglet ordre fra sin øverstkommanderende. Men seglet bliver brudt og beskeden opsnappet af en fæl spion, Grev Spinelli, der ligeledes efterstræber hovedpersonens hustru. Dette fører til farlige forviklinger og mange actionmættede scener. Løjtnanten bliver dømt til døden for forræderi, men når i sidste øjeblik at blive reddet af sin handlekraftige hustru, der afslører den lede Spinellis intriger. Centralt i handlingen figurerer en mølle, hvis dystre silhuet leder tankerne hen på Dybbøl og krigen i 1864.

Filmen blev allerede i sin samtid hyldet for sine livfulde billeder og tekniske finesser. Anmelderen på Berlingske Tidende skrev fx, at:

[…] den fotografiske Optagelse er saa smuk, som man sjeldent ser det, og i teknisk Henseende er denne Film noget enestaaende. Alting er saa omhyggelig gennemtænkt og velforberedt, at Kritiken intet har at sige.

Og det er primært for sine tekniske og visuelle effekter, at Det hemmelighedsfulde X er gået over i filmhistorien. Den regnes som banebrydende blandt cineaster og filmforskere, ikke mindst på grund af Christensens brug af skygger og lyseffekter.
 

Mystiske telegrammer og diplomatiske kriser

Men også som et vidnesbyrd om gamle dages kommunikationsteknologier udgør Det hemmelighedsfulde X et vigtigt levn. Derfor indgår den også i Post & Tele Museums samlinger.

Det er absolut ingen tilfældighed, at filmens spionintriger tager udgangspunkt i et mystisk telegram, som henviser til filmtitlens ”hemmelighedsfulde X”. Tiden omkring første verdenskrig – inden telefonen og den trådløse radiokommunikation fik sine endelige gennembrud – var telegrafens guldalder. Fra 1850’erne og fremad var verden blevet forbundet gennem komplekse netværker af telegrafiske kabler. Og telegrafen var det primære kommunikationsmiddel blandt diplomater og statsmænd, ligesom i forretningsverdenen og dele af militæret. Mange konflikter og diplomatiske kriser associeredes med specifikke, navngivne telegrammer, fx Emsdepechen (den fransk-preussiske krig 1870–71) og Krugertelegrammet (Boerkrigen). Mest legendarisk er the Zimmermann Telegram, der i foråret 1917 skulle bidrage til at skubbe USA ind i verdenskrigen på ententemagternes side.

Så telegrafen indgik i det storpolitiske arsenal, og telegrammer var stof til spænding og drama. I den engelsksprogede verden talte man om wire-thrillers: føljetonromaner, noveller, tegneseriehæfter og indimellem også film, hvor tidens telekommunikation – telegrammer, telegrafstationer, telefoner og telefondamer – indgik som bærende bestandsdele. Om Benjamin Christensen selv var fan af genren, er ikke godt at vide, men på flere steder i filmen bruger han kommunikationsteknologier som et middel til at skabe spænding. Fx er der en fantastisk scene, der illustrerer transmitteringen af en afgørende meddelelse som glødende bogstaver, der slingrer sig frem langs en luftbåren teleledning.

Filmen viser også andre aspekter af fortidens kommunikationsteknologiske landskab. Grev Spinelli og hans spionnetværk kommunikerer eksempelvis med hjælp af optiske signaler og brevduer, der stadig gennem det 20. århundrede var vigtige kommunikationsmidler – ikke mindst i militære sammenhænge. Under begge verdenskrige udgjorde brevduer en integreret del af de militære kommunikationslinjer bag og ved fronten. Radiosignaler kan aflyttes og kabler ødelægges, så brevduer og lyssignaler – eller systemer med løbende ordonnanser – var ofte mere tilforladelige i en krigssituation1.

Det hemmelighedsfulde X er altså et mangefacetteret kunstværk, som kan betragtes på flere forskellige niveauer. Men primært er det en smuk og stemningsfyldt billedfortælling, der bibringer et glimt af den tid, som forfatteren Stefan Zweig døbte ”Verden af i går”.

Kilder
Jacob Westergaard Madsen: Fuglekrigen, Museumsposten 1/2002, s. 3.

Post & Tele Museum viser Det hemmelighedsfulde X på selve 100-årsdagen, den 23 marts 2014, kl. 13 i museets videograf.
 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Fuglekrigen

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1