Elektriske ål forstyrrede det danske telegrafkabel

Af Sune Christian Pedersen

01. Apr. 2011

Den 26. marts 1863 meldte overbestyreren for Nyborg Telegrafstation i et brev til telegrafdirektør Peter Faber om "sære, forstyrrende hændelser" i telegraferingen. "Disse ret voldsomme Fluktuationer i den elektriske Strøm er vedvarende og af en Characteer, hvis lige vi ikke hidtil har seet. Forstyrrelserne forekommer på strækningen mellem Nyborg og Sprogø og det kan ikke udelukkes, at et brud på Guttaperka-isolationen kan være forekommet, hvor usandsynligt sådant end kan forekomme. Jeg anmoder om rekvirering af et Dykkerhold til nærmere undersøgelse". 

Stykker af Danmarks ældste søkabel fra 1853 før og efter 90 år på bunden af Storebælt. 

Stød gennem telegrafnøglen

Tre dage senere er det Korsør telegrafbestyrer, som beskriver en mærkværdig hændelse, hvori "en Telegraphist har modtaget et voldsomt elektrisk Stød under telegraferingen. Telegraphist Jensen maatte efterfølgende behandles for Brændsaar, Telegrapheringen gik ret i staa og en mængde ophobede Telegrammer maa formodes først at kunne ekspederes med en ikke ubetydelig Forsinkelse".

Bestyreren bemærkede - hvad der også må have undret Faber - at et så voldsomt elektrisk stød i teorien slet ikke burde kunne forekomme, da batteristyrken ikke var stor.

Svaret fra Faber kom to dage senere. Det var ikke mindre end sensationelt.

Den 1. april skriver den ellers så muntre telegrafdirektør i alvorstunge vendinger om en episode, hvor en fisker fra Skelskør har fået voldsomme elektriske stød af "en fisk eller slange", han havde fået i nettet i det midt-østlige Storebælt.

"Denne Fisk er ubekendt i vore Farvande men synes at være en variant af den 'Electromagnetiske Aal' (Electrophorus electricus)", som ellers lever i Sydamerikas floder. Skulle en Bestand af sådanne Vand-Slanger have forvildet sig til vore Farvande, vil vort Lands Communikation være aldeeles Truet, og man bør befrygte Konseqventserne for vor Nations Handel, Økonomi, ja, heele Samfærdselen. De haver derfor sporenstregs at genrejse de sidste Aar nedtagne optiske Telegrapher". Om ålen bemærkede Faber, at den var blevet overladt til telegrafvæsenets historiske samling, hvor den blev udstoppet. 

Illustration af Lorentz Fröhlich til H.C. Andersens eventyr, Den store Søslange (1871). 

Hvordan ålen var kommet til Danmark fra Amazonas er uvist. Netop fra midten af 1800-tallet havde den danske handel med Brasilien et kolossalt opsving i kraft af kaffens indpas i de danske hjem. Sandsynligvis har en handlende haft disse elektriske sjældenheder med hjem og har ved et ubegribeligt tilfælde kommet til at slippe dem løs, hvilket må være sket få dage før de rapporterede forstyrrelser, da den sydamerikanske ferskvandsfisk næppe ville have kunnet overleve mere end en uges tid i dansk farvand.

Det mest pudsige ved historien er imidlertid det "sære" telegram, telegrafbestyreren i Korsør hævdede at modtage fra Sprogø: "Igennem de electrostatiske Forstyrrelser kunne Telegraphen ligesom dechifrere følgende Tegn: .- .--. .-. .. .-.. ... -. .- .-.".

Den sensationelle ål kan ses i Post & Tele Museums forhal, hvor den er udstillet i en særligt sikker montre d. 1. april 2011. 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1