Den store søslange

Af Jan Hybertz Gøricke

01. Sep. 2004

Mere end hundrede illustrationer og et stort antal spændende kilder er samlet til en spektakulær fortælling om telegrafiens barndom og udkommet som temahæfte med titlen Den store søslange - billeder fra telegrafiens barndom.
 

Ritzaus invitation til nyhedsbureauets 25 års jubilæum i 1891 illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvordan de ved hjælp fra telegrafen kunne være først med det sidste nye fra hele kloden.
Foto: Ritzaus, Danmark. 

Et eventyr

Den store søslange er også titlen på et eventyr skrevet af en teknologibegejstret H.C. Andersen i 1871. Eventyret handler om atlanterhavsforbindelsen - "det store, milelange telegraftov, menneskene sænkede mellem Europa og Amerika" i 1866.

I årtierne efter at Andersen skrev sit eventyr, fortsatte telegrafen sin eventyrlige udvikling og fik greb i brugere verden over. Det var primært folk i handelslivet og hos nyhedsmedierne, der var i direkte kontakt med telegrafisterne. Det bidrog til internationalisering og øgede kommunikationshastigheder, som langt overgår internettets forandrende effekt på årtusindeskiftets informationssamfund.
 

Flere gange dagligt modtog nyhedshungrende københavnere orienteringer om slaget ved Dybbøl Mølle. Telegraphens 1. Eftermiddagsnummer fra 18. april 1864, dagen, der er gået over i Danmarkshistorien som dagen, da Dybbøl faldt, er en god kilde til sandheden om, at den øgede kommunikationshastighed ikke var lig med større overblik over begivenhedernes gang.
Foto: Telegrafregimentets Historiske Samling, Fredericia. 

Først med det sidste

Efterhånden som telegrafnettet blev stadig mere fintmasket, kunne nyheder fra ganske fjerne egne nå redaktionerne på for eksempel danske aviser få timer senere. Læserne begyndte at føle sig tæt på alverdens begivenheder, og adskillige medier tog telegrafen med i avisens navn, for på den måde at signalere, at de udnyttede telegrafens muligheder.

Aviserne fik typisk deres nyheder fra bureauer som Reuters eller Ritzaus, som begge er kendt den dag i dag for at viderebringe nyhedstelegrammer om begivenheder kort efter, at de har fundet sted. Hos nogen skabte de øgede nyhedsstrømme og det stigende antal øjebliksbilleder bekymringer for, at læserne efterhånden ville fortrænge de dybdegående analyser.

Temahæftet er blevet til på baggrund af det unikke materiale, som blev indsamlet i forbindelse med særudstillingen "ONLINE - 150 år på nettet". Temahæftet kan købes og bestilles i museets butik til en pris af kr. 140,-. Ved postordre tillægges porto.
 

Forside af Den store søslange med illustration af Lorentz Frölich. 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

En flyvende telegrafstation
Den Traadløse
Den trådløse erobrer himlen

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1