Telefonkiosken - og telefonens folkelige gennembrud

Af Birgitte Wistoft

01. Sep. 2005

I telefonens første årtier blev den kun anvendt af ganske få. Det forhold ændrede de offentlige telefoner på.

 

Af denne vejledning fra 1898 fremgår det, at tele-fonkioskerne ikke kunne telefonere direkte med hinanden. Al indbyrdes kommunikation skulle gå via centralen, hvilket også forklarer meningen med billedet herunder. 

Forventningens år

I 1877 præsenterede Graham Bell sin telefon i Eu-ropa, og opfindelsen blev omtalt i medierne overalt - også i Danmark. Forventningerne fra pressens side var store, ja man drømte endda om telefonen som det ultimative mobile kommunikationsmiddel:

Tag røret i lommen og slut det til på en hvilken som helst telegrafstation, når du lige skal i kontakt med fruen derhjemme!

Hos konditorerne kunne man købe telefonkager i 1877, mens mobiltelefonen som bekendt lod vente på sig i endnu et århundred. Vi skal frem til 1890'er-ne, før medierne og det brede publikum igen inte-resserede sig for Bells opfindelse.

Eksklusiv teknologi

Vi fik imidlertid et dansk telefonselskab allerede i 1879 og et udenlandsk i 1881. Det danske, Kjøben-havns By- og Hustelefon, satsede på offentlige te-lefonstationer og begyndte også at tilbyde anlæg af telefonlinjer til private kunder. Det sidste blev stand-set ved C.F. Tietgens mellemkomst, da han valgte at støtte det amerikanske Bell International Tele-phone Company's etablering af et telefonselskab i København. Det startede sin drift den 15. januar 1881. Inden udgangen af 1882 var det overtaget af et aktieselskab stiftet af Tietgen: Københavns Tele-fonselskab (KTAS).

Bells selskab satsede på kunderne fra den økonomiske elite, det pengestærke erhvervsliv, hvis sam-lingspunkt var Københavns Børs. Uden konkurrence kunne selskabet sætte abonnentsprisen, så in-vesteringerne kom hurtigt ind. Den strategi videreførtes af KTAS. Telefonen kom til København som en eksklusiv anskaffelse for velhavere. I 1889 havde KTAS således kun 1.487 abonnenter ud af en kø-benhavnsk befolkning på over en kvart million - og på Sjælland uden for København var registreret i alt 270 abonnenter. Antallet af telefonabonnenter i Jylland, på Fyn og de øvrige danske øer var lige så be-skedent.
 

"Det er saa øndigt" - fra PUK nr. 17, den 24. april 1898. Det kongelige Bibliotek. 

Et folkeligt gennembrud

I løbet af 1890'erne begyndte billedet at ændre sig. Telefonselskaberne måtte til at positionere sig for at opnå statens godkendelse (koncession) til fort-sat drift, så der skiftedes strategi: For at få flere kunder skabtes mulighed for billigere abonnemen-ter som f.eks. partstelefoner, hvor flere abonnenter delte samme linie. Opsætningen af offentlige tele-foner og telefonautomater tog nu også fart.

I 1895 grundlagdes firmaet A/S Kjøbenhavns Tele-fon-Kiosker. Konceptet var kendt fra bl.a. Paris og lød på opførelse af små bygninger, hvorfra et alsi-digt udvalg af varer og tjenester blev tilbudt: Aviser, blade, teaterbilletter, forsikringspolicer, frimærker, postkort, brev-, pakke og telegrambudtjenester m.m. kunne købes - og væsentligst: Telefonen kunne benyttes mod betaling til kioskdamen og kontakt hermed skabes til hvilken som helst af København og omegns da ca. 4.000 abonnenter.

Arkitekt Fritz Koch (1857-1905) leverede tegninger-ne til de første kiosker. Den 1. juni 1896 åbnede ki-osk nr. 1 på Kongens Nytorv, og inden årets udgang fandtes i alt 10 kiosker på centrale pladser i ho-vedstaden. Publikum fandt dem pyntelige - og nyttige. Succesen var hjemme, også set fra telefonsel-skabets side. Telefonkiosken har uden tvivl en stor del af æren for det folkelige gennembrud for bru-gen af telefonen i den fortravlede storby omkring år 1900.

Satiren sladrer

Med nyheden om planerne for telefonkioskerne åbnede satirebladene igen siderne for telefonvittighe-der efter mange års næsten total tavshed om apparatet. Fra da af er der ikke en årgang af borgerska-bets populære satireblade uden mindst én telefonvittighed, og telefonerne kryber også ind i revytek-ster og sange.

Abonnenttallet stiger i en helt anderledes heftig takt i de følgende 20 år - og satiren sladrer om det fol-kelige gennembrud. Vi har vist eksempler i Martin Johansens artikel "Telefonens fortrædeligheder" i forrige nummer af MuseumsPosten.

Fra 9. september 2005 til 15. januar 2006 danner telefonkiosken centrum for et udvalg af satire i streg og lyd, omgivet af tidens telefoner, i museets nye balkon-udstilling: Hallo? Vittige glimt fra telefonens barndom.
 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Den moderne telefon - Kommunikation i mellemkrigstiden I
Mobil 25 - slæbbar, dyrebar, tynd, trendy
halloo - designer på linjen
Telefonens første tid i Danmark
Nu faldt 10-øren
Telefonens fortrædeligheder

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1