Alle tiders teletræ

Af Kirsten Benn Lykkebo

05. May. 2009

Når du træder ind i forhallen på Post & Tele Museum, mødes øjet af et forunderligt syn: et 5½ meter højt træ. Den grønne krone og fuglene, der kvidrende flyver rundt højt, højt oppe, kunne få vores besøgende til at tro, at de er gået forkert og trådt direkte fra Købmagergade og ind i en skov. 

Telefuglene er skabt af Randi Brøndel Larsen. Materialerne er telefondele og cd-rommer. 

Ny udstilling om kommunikation og klima

Ved nærmere eftersyn viser træet sig at indeholde alt fra gamle telefoner, buesendere og mobiltelefoner til computere og printplader. Det eneste, der faktisk er lavet af træ, er det, der indgår i de forskellige komponenter, træet er bygget op af. Det er nemlig et teletræ. Bygget af skrot, der måske ellers var havnet i en tilfældig affaldsspand. Teletræet indgår i museets nye særudstilling Hvor mange køer forurener en mail, mor? der kan ses i forhallen og på balkonen frem til d. 3. januar 2010.

Udstillingen stiller skarpt på kommunikation og klima og beskæftiger sig bl.a. med e-waste. Udtrykket dækker over de store mængder affald af den elektroniske slags, der hvert år havner både rigtige og forkerte steder.  Et voksende, men ikke nyt fænomen. 

Læs mere om Randi Brøndel Larsen her

Teletræet er skabt af virksomheden 10TONS, som bl.a. bygger zoologiske- og botaniske modeller. 

Udskiftning

Udviklingen inden for telekommunikation har i over hundrede år medført en hyppig udskiftning af tele-foner, centralmateriel og bygningerne, der rummede begge dele. Hver gang har det betydet mængder af affald, bl.a. i form af kilometervis af kabler og tusindvis af telefonapparater, der med ét slag blev gammeldags og overflødige.

Fx skiftede århusianerne deres gamle manuelt be-tjente central fra 1910 ud med en splinterny fuldau-tomatisk central i maj 1953. Omvæltningen medførte midlertidigt kaos, da alle skulle afprøve systemet de første dage; en telefon med nummerskive til 'selvvalg' - det var noget nyt.

Bomben i din lomme

Historien gentager sig med stadig kortere mellem-rum. Nu er det ikke blot fastnettelefoner, der skrottes, men også mobiltelefoner og computere. De nye apparater indeholder mange skadelige stoffer, vi ikke ønsker at efterlade i naturen. En ganske almindelig mobiltelefon indeholder fx både plastic, jern, zink og guld. Vidste du, at vi årligt kunne genanvende 2,5 tons bly, 35 tons kobber og 32 kilo rent guld, hvis alle danskere afleverede deres brugte mobiltelefoner på genbrugsstationen?

Post & Tele Museums teletræ symboliserer den store mængde affald vores "brug og smid væk"-til-gang til kommunikationsmidlerne har medført de seneste år. Samtidig er træet en tidslinje, der på enkel vis fortæller telekommunikationens historie, når øjnene bevæger sig opad og rundt om stammen. Nederst finder du de ældste vægtelefoner i træ og telegrafisternes redskab, telegrafnøglen. Længere oppe ad stammen bliver træ afløst af bakelit og senere endnu af plastic. Vi ender ved vore dages mobiltelefoner og computere.

Udstillingen Hvor mange køer forurener en mail, mor? kan ses i Post & Tele Museums forhal og balkon frem til d. 3. januar 2010.  

Læs mere om 10TONS her

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Hvor mange køer forurener en mail, mor?

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1