Tæt opløb mellem SMS og morse i historisk dyst

Af Liv Skovholm

09. Apr. 2009

I alt 7 runder skulle der til, før der lå en klar afgørelse om, hvem der kommunikerer hurtigst: Nutidens rapfingrede SMS'ere eller garvede telegrafister. 

Den store dyst blev afgjort på Post & Tele Museum tirsdag den 10. februar 2009. De fem hurtigste SMS'ere blev udtaget ved en kvalifikationsrunde, hvorefter de skulle dyste mod telegrafister-ne. Der blev tastet flittigt, men det var kun de hurtigste - og fejl-frie - beskeder, der gik videre.

Opløbet var tæt i den endelige dyst. I de tre første omgange var SMS'erne klart hurtigst. Om det skyldtes nerver eller tekniske udfordringer for telegrafisterne er svært at sige, men SMS'erne fik i hvert fald kamp til stregen i de sidste tre omgange. Efter seks omgange var stillingen 4:2 til SMS'erne. For at give lige vilkår for de to hold kombattanter, blev der afholdt en sidste dyst mellem den hurtigste SMS'er Malthe Gørtz Rosdahl og telegrafisterne Ingemann Ganderup og Jørgen Lund-Ertel, og her måtte SMS'en bøje sig i støvet for det over 150 år gamle morsesignal. 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1