Ericofonen - Mønsterbryderen der blev en klassiker

Af Anne Marie Rechendorff

29. Nov. 2013

Den velkendte model med den kobralignende form blev lanceret i 1954, og den brød med alle faste forestillinger om hvordan en telefon skulle se ud. Ericofonen gik sin sejrsgang over store dele af verden og er i dag en eftertragtet retroklassiker. Den kan i 2014 fejre sin 60-års fødselsdag i bedste stil. Men hvad er det egentlig, der gør Ericofonen til noget særligt? Hvorfor blev den en klassiker? 

Verdens første alt-i-en telefon

Ericofonen var verdens første telefon, hvor alle komponenter var samlet i én del. Den kom frem i en tid, hvor den almindelige telefon var tung, stationær og typisk beregnet til at have stående på skrivebordet. Farveudvalget begrænsede sig til neutrale farver som sort, grå eller creme, og designet kendetegnes ved et temmelig formelt udtryk. Der var endnu lang vej til de farverige små væghængte modeller, der kom på det danske marked i starten af 1980’erne.

Ericofonen var resultatet af en længe næret drøm fra telefonproducenternes side om at skabe en lille, let og brugervenlig telefon, hvor alle væsentlige dele var samlet i én del. Ericofonen blev som sagt verdens første af slagsen – men det var ikke første gang, der blev taget tilløb til en.

Den første alt-i-en telefon var under udvikling allerede i 1930’erne. Det var tyske Siemens & Halske, der stod bag projektet, som imidlertid aldrig nåede længere end en prototype, der var langt fra fuldendt og klar til brug. Det blev det svenske telefonfirma L.M. Ericsson – i dag kendt som SonyEricsson – der med Ericofonen lancerede verdens første seriefremstillede alt-i-en telefon i 1954.

Ericssons ingeniører og designere havde gennem flere år sideløbende arbejdet med både en stående og en liggende model i forsøget på at nå målet. Det blev som bekendt den stående variant, der løb af med sejren. Telefonens officielle navn blev Ericofon: en kombination af de første tre bogstaver i fabrikanten Ericssons navn, co for company og det græske ord for lyd. Oprindeligt skulle telefonen have heddet Erifon, men navnet var allerede i brug til andet formål. I Sverige omtales modellen ofte som cobra eller kobraslangen på grund af dens spektakulære form.

Arbejdet med at udvikle modellen begyndte under 2. Verdenskrig. Designet tog for alvor form i slutningen af 1940’erne, og i 1953 besluttede man sig for en prototype, som altså blev lanceret året efter. Modellen undergik få designmæssige ændringer i 1960: Telefonkabinettet blev højere og fik en bedre finish, fordi det nu var muligt at støbe skallen i ét stykke. I de følgende år blev der produceret et stort antal af denne variant, og det er den, som i vore dage er blevet så populær. I 1976 forsøgte Ericsson at forny designet og lancerede en mere kantet version af Ericofonen. Den nye model, som gik under navet Ericofon 700, opnåede imidlertid aldrig samme popularitet som sin forgænger.
 

Tradition og fornyelse

Arbejdet med at udvikle Ericofonen blev indledt af Hugo Blomberg, Ericssons tekniske chef og fuldført af industridesigner Ralph Lysell i samarbejde med ingeniør og projektleder H.G. Gösta Thames. Efter utallige skitser og flere prototyper udført i ler og træ besluttede man sig for en model, som bestod af en solid fod, et ergonomisk håndtag med plads til tommelfingeren og et hoved, der var tilpasset ørets facon. Brugervenlighed var fra første færd en afgørende faktor for designet, men også dristighed:

Med sin slangelignende facon og nærmest falliske form indtager Ericofonen rummet som en dekorativ kunstgenstand. Den er simpelthen skulpturel.

Den tekniske udvikling med mindre og lettere tekniske komponenter muliggjorde sammen med den nye ABS-plast dette design. Det samme gjaldt det dristige farvevalg. Modellens standardfarver blev elfenbenshvid, lysegrå, rød, pastelgrøn og pastelblå. Farveudvalget varierede imidlertid fra land til land, og Ericofonen er udkommet i alverdens forskellige kulører. På det amerikanske marked er der talt 18 forskellige farver, men på verdensplan findes der eksempler på Ericofoner i op mod 30 farvevarianter.

Ericofonen indeholder imidlertid også væsentlige referencer til traditionen, og formentlig derfor er designet så vellykket. Alle apparatets dele er integreret i en velkendt form, nemlig telefonrøret, hvilket gør, at man som bruger har en fornemmelse af, hvordan designet skal gribes an. Modellen kan ses som en kreativ videreudvikling af de amerikanske candlestick telefoner, der blev produceret i USA fra 1890’erne og frem til omkring 1940.
 

Telefonen indtager verden

Ericofonen blev sat i produktion i Sverige i 1954. I første omgang blev modellen udelukkende solgt til institutioner. Blandt andet til institutioner med sengeliggende patienter, der havde svært ved at betjene datidens store, tunge bordtelefoner og derved med fordel kunne nyde godt af den nye kompakte telefon. Sidenhen blev modellen frigivet til salg til private kunder. I nogle år var den imidlertid kun mulig at købe som ekstraapparat. Først fra 1959 var det muligt at anskaffe sig en Ericofon som primær telefon i Sverige.

Modellen blev gradvist udbredt ud over Sveriges grænser. I perioden 1956-1982 blev der produceret godt 2,5 millioner eksemplarer af Ericofonen på Ericssons fabrik i Karlskrona. Kun omkring 20 % gik til det svenske marked. Resten blev eksporteret til udlandet.

Ericofonen gjorde sit indtog i Danmark i 1963. Da var den topnyheden på JTAS’ købestævne for nye teleprodukter. Samme år præsenterede livsstilsmagasinet Bo Bedre Ericofonen som fremtidens telefon: ”Det ’sidste skrig’ inden for telefonapparater er Ericofonen […] dette særprægede apparat bryder med alt, hvad vi er vant til inden for telefoner, idet hele historien er indbygget i én del”. Fra 1962-1980 var modellen en fast del af de danske telefonselskabers udvalg.
 

60 år og stadig moderne

I dag produceres Ericofonen ikke længere. Til gengæld er det muligt at købe en reproduktion, der kan tilsluttes nutidens telenet i modsætning til den originale model. På trods af at den originale Ericofon ikke længere kan bruges som telefon, er den imidlertid fortsat en meget eftertragtet vare. Symbolværdien er i dag langt højere end nytteværdien. Den er blevet et designikon og et modernistisk symbol for 1950’erne og 1960’erne. Det prædikat fik den i øvrigt allerede i 1972, da Museum of Modern Art i New York erklærede Ericofonen for et af de vigtigste designprodukter fra det 20. århundrede. 

Litteratur

Brunnström, Lasse: Telefonen. En designhistoria, Atlantis, Stockholm 2006.

Ericsson Review 4/1956.

Mills, Bob. Collecting the Ericofon, 1997.

Parviainen, Helena (red.). Hallooo – Designer på linjen, Norsk Telemuseum. 2008.

http://www.ericssonhistory.com
 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1