Den jyske komet

Af Eva Wistoft Andersen & Jacob Vrist Nielsen

22. Mar. 2013

Mange husker sikkert stadig Jydsk Telefons store salgs- og eksportsucces, Cométen, som kom i et sandt hav af variationer og farver, og som stadig pryder mange stuer verden over. Men hvad de færreste ved er, at det huskværdige navn var resultatet af en intern medarbejderkonkurrence hos Jydsk Telefon. 

Der var engang, hvor Jydsk Telefon var "Verdens bedste telefonselskab" eller det blev det i alt fald kåret til af den tyske milliardvirksomhed Siemens i 1981 (Jacobsen 2004, 8). Men på trods af succesen blev man aldrig for fin til at rådspørge sig hos medarbejderne, og måske var det ligefrem medvirkende til selskabets store succes? 

Jydsk Telefons model 82E. 

Det nye standardapparat

På det tidspunkt eksisterede der en særlig korpsånd ved telefonselskaberne; man var en del af en større helhed, og man støttede op om sin arbejdsplads. Telefonselskaberne tilbød til gengæld en hel palet af arrangementer og aktiviteter til de ansatte, og der var altid et stort fremmøde. Hos Jydsk Telefon afholdt man eksempelvis motionsdage, banko-turneringer, kor, og man havde sågar en kunstforening og sit eget uddannelsescenter, ”Telefonskolen”, hvor de 4.500 medarbejdere blev videreuddannet (se f.eks. JT Bladet nr. 9, 1983).
 

Øverst Jacob Jensens første forslag. Forslaget blev afvist, da Jydsk Telefons direktør, Richard Relsted, mente, den lignede en firelænget bondegård. Nedert designikonet 76E som skaffede Jydsk Telefon international anerkendelse. 

I begyndelsen af 1983 havde Jydsk Telefon udviklet en ny telefon, som havde arbejdstitlen 82E. Telefonen skulle være Jydsk Telefons nye standardapparat. Udadtil lignede den til forveksling lillebroderen, 76E. Den eneste synlige forskel var, at den nye model var 2 cm bredere (JT Bladet nr. 4, 1983). 76E havde været Jydsk Telefons største succes nogensinde og havde skaffet telefonselskabet international anerkendelse.

Model 76E var designet af Jacob Jensen og fremstillet af Standard Electric Kirk, og den var den første fuldelektroniske telefon, som blev sat i masseproduktion og solgt i hele verden. Telefonen blev også leveret til de andre telefonselskaber i Danmark. Hos Københavns Telefon Aktieselskab kom den til at hedde DK80 (Museumsposten nr. 3, 2004).

Allerede året efter lanceringen af trykknap-telefonen, 76E, blev den indlemmet i den permanente udstilling hos Museum of Modern Art i New York. Finere kunne det dårligt blive, men som telefonproducent er der aldrig tid til at hvile på laurbærrene, hvis man ikke vil overhales indenom af konkurrenterne. Så allerede inden modellen nåede at ramme butikkerne, havde teknikerne været i gang med at lave en ny og bedre version. Resultatet blev 82E. 

Konkurrencen sparkes i gang

Undersøgelser havde vist, at abonnenterne – måske ikke så overraskende - havde haft svært ved at tage navnet 76E til sig. I stedet havde de kaldt den for en række ting såsom ”Den jydske telefon” og ”Den nye telefon”. Jydsk Telefon overvejede derfor at begynde at navngive deres telefoner, ligesom man havde gjort hos konkurrenten i København med 76E. Og hvem var bedre at spørge til råds end de mange ansatte?

Jydsk Telefon stablede derfor en stor medarbejderkonkurrence på benene, hvor telefonselskabet præmierede det bedste forslag til et navn til 82E og det bedste slogan. Jydsk Telefon ønskede at få et produktnavn, som var ”kort, nemt at huske, og som fortæller, at der er tale om en telefon”. Derudover skulle navnet være velegnet til markedsføring og have international appel. Konkurrencen blev slået op i Jydsk Telefons interne skrivelse, ”Den nye linje”, som kom i et oplag på 6.500 eksemplarer (Den nye linje, nr. 2, 1983). Hovedpræmien var et weekendophold for to på et hotel i Jylland efter eget valg.

Og allerede få dage efter begyndte de første forslag at ryge ind ad brevsprækken hos Produktkontoret, som arrangerede konkurrencen. Og forslagene var mange og kreative. Om Jydsk Telefon havde regnet med at få så mange henvendelser, som de gjorde, er svært at vide, men forslagene væltede ind. I Post & Tele Museums arkiv har vi mere end 150 bevarede besvarelser. 

”Firsernes svar på fremtidens telefon”

Nogle af forslagene var meget korte og kontante, mens andre forsøgte at gå i dybden med, hvorfor netop deres navn og slogan var de bedste. Et ægtepar fra Randers, som begge arbejdede ved Jydsk Telefon, havde delt arbejdsopgaverne mellem sig, så hustruen havde fundet på navnet, ”Quick”, og manden sloganet, ”Med Jydsk Telefons model ”Quick” er du klar til en hurtig replik”.

Nogle valgte at se bort fra Jydsk Telefons opfordring om, at navnet skulle have en international karakter og kørte i stedet på det regionale islæt. Én foreslog, at telefonen skulle hedde ”Jyden”, slet og ret, og så mente han, at sloganet kunne være ”Jyden – nyd’en” eller ”Det lyder, som luften syder af nye jyder”. En anden, at den skulle hedde ”Jyfonen” og have sloganet ”Skal du arbejde hurtigt – men bevare roen – køb Jyfonen”.

En medarbejder forudså, at mange af hans kolleger ville slå plat på det jyske, i stedet foreslog han, at den skulle hedde ”Telet”, for som han skrev, ville navnet ikke minde for meget om ”Jyyyyland, eller hvad man ellers kunne finde på af tåbeligheder for at efterligne københavnerne”.

En kvindelig medarbejder var tæt på at nappe vinderloddet i navnekonkurrencen, da hun udtænkte et slogan til den nye telefon. Ligesom flere andre foreslog hun, at navnet skulle være ”Tel-Star”, opkaldt efter den første kommunikationssatellit, som transmitterede telefonsamtaler, og at sloganet skulle være ”En ny komet på telehimlen”. Skuffelsen må have været stor, da medarbejderen erfarede, hvilket navn der blev præmieret.

Flere havde muligvis hentet inspiration i filmen om rumvæsnet E.T., der var udkommet året før, i alt fald foreslog én, at sloganet skulle være ”Phone home with multiphone”, mens en anden mente, at det burde være ”Phone home use DanPhone”. En tredje gik skridtet videre og foreslog, at navnet på telefonen skulle være E.T. Phone, forkortelse for Elektron Telefon.

Et nærmest profetisk forslag lød, at 82E skulle hedde ”Bibofon”, og sloganet skulle være ”Bib-Bob – ring nu op!”. Forslaget var underskrevet af agent 07 Ole Møller. Agentens forslag slap dog heller ikke igennem nåleøjet, men mon ikke den humørfyldte medarbejder har moret sig lidt, da Frank Rasmussen godt tyve år senere, i 2007, lancerede sit nye telefonselskab, BiBob?

Andre navneforslag var ”Standard”, ”Pastell”, ”Juttel”, ”Televax”, ”Tele-Jyden”, ”Telefiks”, ”Maxi-Telefon”, ”Viking”, ”Digifon”, ”Dandifon”og ”Flashphone”, mens andre slogans lød, ”Der er mange apparater der duer, men det er dem fra Jydsk Telefon man bruger”, ”Tryk på tasten, så klares resten”, ”Den jyske standard er størst”, ”82E - Firsernes svar på fremtidens telefon” og ”let på tråden”.

  

Karl Anker Mortensens vinderforslag. 

Vinderen kåres

Men som bekendt var der ingen af disse forslag, som vandt. I arkivalierne kan vi se, at begge 1. præmier blev uddelt, men vi kan ikke se, hvem der vandt prisen for det bedste slogan, eller hvilket slogan der vandt. Men det blev Karl Anker Mortensens forslag om at navngive telefonen ”Comm”et” eller ”Comm.1.”, der hev præmien hjem, om end navnet blev modereret lidt, inden telefonen blev lanceret. Så nu kunne Karl Anker se frem til et weekendophold med fruen på Hotel Munkebjerg i Vejle. I regnskabet fra Produktkontoret kan man desuden se, at telefonselskabet udvidede præmien, så vinderne også modtog to revybilletter hver.

Jydsk Telefon havde nu navn og slogan i hus, og man kunne så småt begynde markedsføringen. Traditionen tro skulle telefonen dog først afprøves af en testgruppe af udvalgte abonnenter, inden den blev sendt på gaden. Planmæssig lancering var 1. oktober 1983, og telefonen skulle markedsføres som ”Verdens mest avancerede standardapparat” (JT Bladet nr. 4, 1983). Men det viste sig, at der var nogle mindre problemer med apparatet, som gjorde, at Jydsk Telefon ikke kunne sætte den til salg så tidligt.

Efter flere, mindre udskydelser var Cométen endelig klar til at lande i butikkerne den 1. maj 1985. I den periode, som var gået med at få telefonen til at virke efter hensigten, havde teknikerne udviklet endnu en telefon. Denne telefon var også en videreudvikling af 76E, som den var en tro kopi af, selvom den havde flere funktioner – dog ikke nær så mange som 82E.
 

Jydsk Telefon besluttede at markedsføre begge telefoner sammen. Den nye telefon blev lanceret som Comét Basis, Jydsk Telefons nye standardapparat, og kom til at erstatte 76E, mens den længe ventede 82E, som ellers skulle have været det nye standardapparat, blev lanceret som Comét deLux ”Din nye telefon der kan meget mere”(JTAS Ugebladet nr. 22, 1985).

Siden da er Cométen udkommet i et hav af farver og tekniske variationer, selvom det stilrene Jacob Jensen-design er forblevet det samme.

Du kan læse mere om Jydsk Telefons bestræbelser på at være ”Verdens bedste telefonselskab” i Kurt Jacobsens bog: ”Jydsk Telefon – Verdens bedste telefonselskab”, Post & Tele Museum, 2004.
 

Litteratur

Den nye linje, nr. 2, 1983
JT Bladet, 1983-1985
JTAS Ugebladet, 1983-1985
Jacobsen, Kurt: Jydsk Telefon – Verdens bedste telefonselskab, Post & Tele Museum, 2004.
Jacobsen, Kurt: 76E, Museums Posten, nr. 3, 2004.
 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Kuriøs telefoni
76 E
Historien om Jydsk Telefon
Nytårsforsæt på Jy(d)sk

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1