Nytårsforsæt på Jy(d)sk

Af Eva Wistoft Andersen & Jacob Vrist Nielsen

17. Jan. 2013

Så fik vi klaret årsskiftet, og som sædvanligt er medierne godt fyldt op med historier om vores typiske nytårsforsæt: mere motion, sundere mad og rygestop. Og her skal Museumsposten ikke være en undtagelse. 

I arkiverne fandt vi for nylig et forlæg til en artikel om Jydsk Telefons indsats i 1970’erne for at øge konditionen hos medarbejderne. Her blev intet gjort halvt. Konditionstestene blev sat i system. Test- og beregnerpersonel udpeget, særlige beregningstabeller og målingsudstyr blev fremstillet. Artiklen er skrevet af H.C. Eriksen i slutningen af 1980’erne. Eriksen var redaktør for Intern Information og leder af konditestprojektet. Artiklen er forkortet af Museumspostens redaktion, men gengives ellers ordret. 

1970’erne: KONDITIONEN FÅR HØJ PRIORITET VED JYDSK TELEFON

Eftertiden har hægtet bestemte benævnelser på forskellige tiår. Fra lige før århundredskiftet således "De glade halvfemsere", fra tiden efter 1. verdenskrig "De brølende tyvere", som desværre blev efterfulgt af "30'rnes depression". Senere kom optimismens årti med navnet "De glade tressere", der resulterede i de 70'ere, hvor man havde fået kræfter og indsigt til at acceptere, at arbejdsmenneskets mentale grundlag hang sammen med en fysisk oplevelse af at kunne magte udfordringer.

Dette udmøntedes bl.a. i konditionstestningerne, som denne artikel handler om.

At der efter 70'erne fulgte det, man kaldte "Fattigfirserne”, gjorde ikke så meget; man havde opbygget en modstandskraft, der kom til gode, nu træerne alligevel ikke groede ind i himlen. Diverse byger af afgifter, der skulle bremse forbruget, kunne man leve med efter krigstidens erfaringer med restriktioner. Men nostalgisk kunne mange endnu huske, da en liter benzin og en pilsner kostede det samme i midten af trediverne, nemlig ca. 28 øre. I slutningen af firserne kostede en øl ca. 6 kr. og en liter superbenzin over 7 kr.
 

Inspektrice fru G. Eckhardt-Hansen pulstager overingeniør O. H. Giese. 

Konditestningen - i store træk

[…]Det hele startede med en invitation fra Jyllands-Posten til en række store arbejdspladser - også Jydsk Telefon, ja.

Propaganda blev gjort i Jyllands-Posten samt Jydsk Telefons' interne blade, Tjenstlige Efterretninger og Ugebladet. Arbejdspladsernes resultater offentliggjordes i Jyllands-Posten uge for uge, og lige fra starten lagde Jydsk Telefon sig i spidsen både med hensyn til deltagerantal og høje kondital.

Vi havde sigtet efter 150 deltagere, men kom op på 228 (med andre 200 på venteliste). Dette var vel at mærke kun i Århus-områdets to testrum, et i Sct. Clemensborg og et i Sonnesgade. Da distrikterne lidt senere kom med, lå deltagerantallet nær de tusinde. […]
 

Fuldmægtig K. Krøger Lemme foretager manuel testning på telefonformand Holger Nielsen. 

Fra Jyllands-Postens spalter

En af Jyllands-Postens artikler om kondi-emnet fremkom lørdag den 28. marts 1970. En helside med stort billede af testpersoner og -udstyr. Rubrik: Elektronisk udstyr skal gøre testning af over 200 kondi-deltagere hurtig og korrekt. Underrubrik: Jydsk Telefon har planer om at lade sine ansatte teste en gang årligt. […]

Der er system i tingene hos kondi-firmaet Jydsk Telefon, der har det største antal medarbejdere i forårets firma-konkurrence på motions-området. […]

Firmaet har sat alle afdelingerne ind på opgaven, og det har i første omgang givet sig udslag i, at testnings-metoden er blevet forbedret. Ingeniør Finn Svejstrup har konstrueret et apparat, der kan registrere pulstællingen med 100 pct. s nøjagtighed. Elektronik er hjælpemidlet. Ved hjælp af udstyr fra mønttelefoner, transistorer og komponenter har selskabets systemlaboratorium konstrueret apparatet.

- Vi har i alt uddannet 24 testere, fortæller H. C. Eriksen, og de kan foruden at teste elektronisk også teste rent manuelt.

- Vi betragter kondi-konkurrencen som en kærkommen lejlighed til at gøre motionsdyrkning populær i selskabet, siger vicedirektør, civilingeniør R. V. Relsted. Vi har ikke til hensigt blot at stoppe, når denne konkurrence er overstået. Gennem samarbejdsudvalget har vi til sinds at foreslå, om ikke man kan iværksætte en række testninger hvert år af samtlige af de medarbejdere, der er interesseret. […]

Overmontør Erik Lund Petersen, der er formand for Jydsk Telefons Idrætsforening, er med i de praktiske kondi-aktiviteter.

- Allerede før Jyllands-Posten fik ideen med den nye kondi-kampagne havde vi i idrætsforeningen inviteret til motions-march på 5 km for selskabets medarbejdere, fortæller E. Lund Petersen. Når bøgen springer ud, inviterer vi på en gåtur på 8 km både for dem, der deltager i kampagnen, men også for de øvrige. De, der deltager, kan dermed opnå folkeidrætsmærket. Desuden påtænker vi til efteråret at lave et ugentligt motionsarrangement i Vejlby-Risskov Idrætscenter, og her skal ikke blot Jydsk Telefons medarbejdere deltage, men også ægtefællerne. […]
 

0plægget i Tjenstlige Efterretninger

Efter den lakoniske overskrift "Det er sundt med motion'' fulgte i Tjenstlige Efterretninger for april 1970 - efter et forsidebillede af to lidt kraftige herrer, telefonformand Holger Nielsen på testcykel og fuldmægtig K. Krøger Lemme som manuel tester - følgende orientering (uddrag):

Der var stof nok til samtaleemner i sidste halvdel af marts og første halvdel af april. Der var vinteren, som ingen ende syntes at ville få, derefter kom tøbrudsoversvømmelserne (ved Holstebro), og så de dramatiske begivenheder omkring rumfærgen med Apollo 13. Der var igen jordskælv i Tyrkiet, laviner i Alperne, og så de mere specielle telefoniske emner: Forhandlinger om den nye lønordning og alt, hvad dette emne trækker i sit kølvand. Men på tværs af disse store ting snakkede man - i hvert fald i Århus-området - om den nyskabelse ved Jydsk Telefon, der udgjordes af konditionsprøverne.

Overalt, hvor telefonfolk mødtes, svirrede det med noget, man kaldte kondi-tal. Medarbejderne var blevet konditions-testet; der gik statussymbol i at have et højt kondi-tal. […]
 

Regnskabschef C. Møller og inspektrice fru Eckhardt-Hansen drøfter et testresultat. 

Vi i det 20. århundrede

Den menneskelige tilværelse har i de sidste menneskealdre ændret sig hurtigere og mere fundamentalt end nogen sinde før.

Der udtænkes flere og flere metoder og muligheder for at unddrage mennesket legemlige anstrengelser, for at gøre kroppen mere passiv. Bil og elevator sparer os for at bruge vore ben, transportbånd og automatisering fortrænger gemenlige anstrengelser fra industriarbejdet, støvsugere, vaskemaskiner, motoriserede plæneklippere erstatter arbejdet i hjem og have.

"Bevægelsesmangelsygdomme" er vor tids store risiko, og de har allerede nu nået en sådan størrelsesorden, at der i et land som Danmark dør et menneske hvert 20. minut af en kredsløbssygdom.
 

Kondiprøvernes sigte

Vi skal ikke nødvendigvis blive en nation af sportsfolk. Proportionerne må ikke gå over gevind. Vi henvender os især til medarbejdere, der selv føler, at den moderne tid har medført, at de bevæger sig/motionerer mindre og som følge heraf befinder sig mindre godt. Netop denne mindre gode almentilstand tyder på en mindre god kredsløbstilstand. Gennem kondi-prøverne søger vi at opmuntre til mere motion - både for deltagerne og ikke-deltagerne i den igangværende testrække.

Fordi motionsmanglen er et samfundsproblem, fordi motion er en hjælp til selvhjælp.
 

Vicedirektør R. V. Relsted ved beregnerbordet. 

Afrunding

Set fra et medarbejdersynspunkt er det udmærket at have "kloge folk" inden for vores egen kreds, men det er dog lidt stærkere, når højtkvalificerede eksperter udefra besøger os og bekræfter, at hvad vi gør er rigtigt og godt.

Dette var vel baggrunden for, at den internationalt anerkendte specialist i kredsløbssygdomme, dr. Jens Møller, København, indfandt sig i Sct. Clemensborgs foredragssal torsdag den 28. maj 1970 for at fortælle om sammenhængen mellem kredsløbstilstand og motion. Og for at rose den måde, Jydsk Telefon greb tingene an på, i høje toner.

Arrangementet, der afsluttedes med ivrig spørgetid, blev optaget på bånd. Den aften var der, ja, mere end fuldt hus.

Jydsk Telefons ekspertise på konditionstestningsområdet blev hurtigt kendt i andre virksomheder, og vi stillede beredvilligt personel til rådighed for foredrag og instruktion, for eksempel for Post og Telegrafvæsenet.

Alt i alt, ikke så ringe, både for virksomhed og personel.
 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1