Telefonbombemanden fra Gladsaxe

Af Jacob Vrist Nielsen

10. Oct. 2012

Mange kan sikkert stadig huske terrorsagen om bombemanden fra Gladsaxe, som i ni kritiske måneder i slutningen af 1970’erne spredte skræk og rædsel i Storkøbenhavn med sine hjemmelavede bomber. Bomberne placerede han i telefonbokse, på legepladser og andre offentlige steder. Bombemanden blev først pågrebet, da hans niende bombe eksploderede i hånden på ham selv. 

Jens Ingwersens telefonboks fra 1935. 

Den første terrorhandling fra bombemandens side indtraf torsdag den 4. august 1977. Få dage forinden havde nogle unge knægte sprængt en mindre bombe på Bagsværd Station, og ved årsskiftet 1976-77 havde nogle drenge sprængt en telefonboks i luften. Inspireret af disse alvorlige drengestreger udså bombemanden sig telefonboksene som sine første mål.

I 1935 havde Københavns Telefon Aktie Selskab (KTAS) lanceret Danmarks første telefonboks. Boksen var designet af arkitekt Jens Ingwersen. Telefonboksene var særdeles velegnede til bombeangreb. For det første var det muligt at montere en mekanisk rørbombe, som detonerede ved hjælp af en slagstift, så den ville udløses, når døren til boksen blev åbnet. Derudover kunne ingen se, hvad bombemanden rodede med derinde, da KTAS for at værne om privatlivets fred havde opsat matterede ruder i alle deres telefonbokse. Valget faldt på en telefonboks på Magle Torv i Søborg.

Morgenen efter troppede en af KTAS’ medarbejdere op for at tømme telefonen for mønter, intetanende om den katastrofe, der var ved at indtræffe. Men da hun åbnede døren, gik bomben af. Boksens ruder blev sprunget i stumper og stykker, og glassplinterne fløj igennem luften og landede op til ti meter væk. Medarbejderen slap med en skadet trommehinde og en forskrækkelse for livet.

Ved siden af bomben fandt politiet et brev, der forklarede, at det var bomben på Bagsværd Station, der havde fået ham i gang:

”ET PÆNT JOP DET OVRE PÅ BAGSVÆRD STATION, MEN FOR PRIMITIVT EFTER MIN SMAG. MIN BOMBE ER MERE RAFFINERET”.

Da bombemanden senere blev pågrebet, forklarede han, at han havde læst om bomben i avisen, og han kunne næsten ikke tro, at det var hans bombe, som havde været så effektiv. Men han kunne genkende telefonboksen og resterne af bomben på billederne. Det skræmte ham, at hans drøm endelig var blevet til virkelighed!

Den første bombe gav bombemanden mere blod på tanden, og torsdagen efter placerede han endnu en bombe i en telefonboks. Denne gang var det en telefonboks i Høje Gladsaxe, som stod for skud, og en tjener, som blev hans offer. Tjeneren, som var på vej hjem fra arbejde, gik ind i boksen for at ringe efter en taxa. Ligesom med den første bombe eksploderede den, da døren blev åbnet. Tjeneren fik en sprængt trommehinde og snitsår på højre arm og har stadig den dag i dag metalsplinter i kroppen.
 

Pressens egen Frankenstein

Nu havde bombemanden fået hele Danmarks opmærksomhed. Alle aviser bragte historien om den sindsforvirrede terrorist, som hver torsdag anbragte bomber i KTAS’ telefonbokse i Gladsaxe. Overskrifter som ”Frygt for bølge af terror mod telefoner” og ”Ny bombeterror i telefonboks” prægede avisforsiderne. For at undgå flere terrorhandlinger fjernede KTAS dørene fra alle deres 602 telefonbokse i Storkøbenhavn.

Telefonboksene blev samtidig udstyret med en selvklæbende oblat, der lød: Døren er fjernet… af hensyn til DERES sikkerhed. Men der skulle mere til at stoppe bombemanden, og allerede ugen efter var han igen på spil.

Denne gang udså han sig en telefonboks på Mørkhøjvej i Gladsaxe. For at detonere bomben i de nu dørløse telefonbokse placerede han en snubletråd ved indgangen, som udløste bomben. Næste morgen kom en kvindelig funktionær fra KTAS for at tømme boksen. Medarbejderen var opmærksom og opdagede både bomben og snubletråden i tide. Hun tilkaldte omgående hjælp. Da politiet ankom, fandt man et brev fra bombemanden.
 

Se brevet her

Bombemanden fandt det derfor nødvendigt at ændre taktik. I de kommende måneder placerede han fire bomber på legepladser, i biler og andre offentlige steder. Og for at gøre forvirringen endnu større blev bomberne anbragt på forskellige dage. Men som ved et lykketræf var der ingen, som kom alvorligt til skade.

I januar 1978 skrev bombemanden et brev til Ekstra Bladet, hvor han forklarede, at han tilhørte terrororganisationen ”The Sadistic Murders,” og at der ville komme flere bomber i fremtiden. Nogen forklaring på, hvorfor han placerede alle bomberne, kom der imidlertid ikke.
 

Rullemarie i aktion i København. Wikimedia Commons. 

Bomben, som afslørede bombemanden

Den ottende bombe blev placeret i en plastikpose i Lyngby Storcenter, men blev opdaget af en rengøringsdame, som straks tog kontakt til politiet. Ammunitionstjenesten i Farum satte deres nyindkøbte bomberobot ”Rullemarie” på sagen.

Den niende bombe skulle have sprunget under Danmarks Kommunistiske Partis 1. maj møde i Fælledparken 1978, men endte med at detonere i hånden på bombemanden selv. Tre en halv finger blev revet af, og bombemanden tog flugten med blodet løbende ud. Det lykkedes imidlertid nogle tilstedeværende at overmande ham og bringe ham hen til skadestuen. På skadestuen var der to politibetjente i anden sammenhæng. De lagde hurtigt to og to sammen og regnede ud, hvem de havde med at gøre. Ni måneders intensiv eftersøgning var afsluttet.

Det viste sig, at den frygtede bombemand fra Gladsaxe, som med forfatter Svend Holms ord var blevet ”pressens egen Frankenstein”, var den 19-årige – og tilsyneladende velfungerende – gymnasielev Allan Steen Kristensen. Rektor på Gladsaxe Gymnasium forklarede, at Allan altid havde fremstået som en rolig og velbalanceret elev. Og Svend Holm, som fulgte retssagen for dagbladet Information, konstaterede ”Vi har altså hverken at gøre med en ungfascist eller en skrigende skizofren.”

Til retsmødet forklarede Allan Kristensen, at han var en enspænder uden nogen venner, og at han i månederne op til den første bombe havde været meget deprimeret, fordi han havde mistet kontakten til en pige, han havde været glad for. Ensomheden og sorgen havde fået ham til at fantasere om at bombedræbe en fiktiv fjende.

Igennem en årrække havde han eksperimenteret med at fremstille bomber. Opskrifterne havde han fundet i militærhistoriske fremstillinger og i bøger om besættelsestiden. Inden den første offentlige bombe spang, havde han forsøgt sig med omkring 50 mindre rørbomber, som han havde detoneret på forskellige øde steder. Han forklarede, at bomberne blev fabrikeret på børneværelset i forældrenes villa i Hellerup.

Bombemanden blev idømt fem års fængsel, men afsonede kun to, inden han blev prøveløsladt for god opførsel. Siden da tog han en uddannelse som kemiingeniør, stiftede familie og kom aldrig igen i konflikt med lovens lange arm. Allan Steen Kristensen døde af dårligt hjerte i 1997. Samme år udkom filmen ”Det store Flip”, der handler om bombemanden.

Jens Ingwersens telefonboks, som blev omdrejningspunkt for en af de mest omtalte terrorsager i Danmarkshistorien, udstilles på Danmarks kommunikationsmuseum, Post & Tele Museum.
 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Telefonkiosken - og telefonens folkelige gennembrud
Telefonboksen flytter på museum

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1