Kongelig aflytning

Af Kirsten Benn Lykkebo

24. Aug. 2011

I dag ville det udløse et ramaskrig, hvis et landsdækkende dagblad bekendtgjorde på forsiden, at man havde aflyttet kongehusets telefoner. Hvis nogen journalister skulle gøre sig overvejelser i den retning, kan et hurtigt kig på det aktuelle engelske medielandskab hurtigt overbevise enhver om det tåbelige i sådan en idé. Sådan har det dog ikke altid været.
 

Afsløringen af den forestående forlovelse blev slået stort op på Politikens forside. 

Aflytningen

Dagbladet Politiken kunne den 15. marts 1935 afsløre daværende kronprins Frederiks forestående forlovelse med den svenske prinsesse Ingrid. Oplysningen endte på avisens forside, og denne gang kom der intet dementi fra kongehuset, som det var tilfældet, da    i januar samme år havde omtalt rygter om den forestående forlovelse. Rimeligvis fordi tidsrummet fra afsløringen til den faktiske forlovelse kun var et par timer.

Avisen kunne således afsløre, at: ”I Aftes afrejste Kronprins Frederik til Stockholm med Ekspressen 19:22…og i Dag [15. marts] kl. 10 vil Forlovelsen mellem Kronprins Frederik og Prinsesse Ingrid blive deklareret paa Stockholm Slot”.

Oplysningerne havde avisen fremskaffet sig ved brug af ufine metoder – meget lig dem den engelske tabloidavis News of the World blev afsløret i at anvende, nemlig aflytning af kronprinsens private telefon. Men hvor nutidens aviser gør sig alverdens anstrengelser for at holde en telefonaflytning hemmelig, gjorde Politikens journalist sig ikke sådanne overvejelser.
 

Bryllupsklokkerne ringede for det unge par den 24. maj 1935. I 1960 markerede Post- og Telegrafvæsenet kongeparrets sølvbryllup med udsendelse af bl.a. dette særfrimærke. 

Avisen skriver videre: ”Prinsesse Ingrid ringede i Dag [14.marts 1935] Kronprinsen op paa hans strengt hemmelige Nummer under Palæ i København for at fortælle ham, at hun kører ham i Møde i Morgen tidlig i sin bil og venter, at han Staar ud af Toget ved en lille Station uden for Stockholm”.

Politiken fik sig dermed et vaskeægte scoop, men havde modsat vore dages skandaleramte engelske avis ikke nyhederne på første hånd. Avisen viste fx ikke, på hvilken station daværende kronprins Fredrik skulle møde sin tilkommende. Det tyder på, at oplysningerne stammede fra en anden kilde, sandsynligvis en ansat enten i Kronprinsens husholdning eller på telefoncentralen. 

En del af spalte nr. 2016 i KTAS’ ”Navnebog 1935”. 

Jagten på det hemmelige nummer

Et hurtigt opslag i KTAS’ telefonbog fra 1935 giver et fint overblik over daværende kronprins Frederiks telefonnumre, eller det vil naturligvis sige: Manglen på samme. Offentliggjort var kun telefonnummeret til kronprinsens adjudants kontor i Christian VIII´s palæ på Amalienborg. Et privat eller direkte telefonnummer til kronprinsens hjem fandtes selvfølgelig ikke.

Oplysningerne om det forestående møde mellem de kgl. højheder kan selvfølgelig også være opsnappet fra personer tæt på Kronprinsen. Nærmest til at kende Hans Kgl. Højhed kronprinsens planer var adjudanten, orlogskaptajn J. Vest.

Orlogskaptajn Vests privatnummer var en partstelefon; et system hvor to eller flere abonnenter deltes om samme telefonlinje – oftest husstande i samme opgang. På den måde sparede KTAS det værdifulde kobber, som var nødvendigt for at trække ledninger fra centralerne til samtlige abonnenter, og kunderne fik et billigere abonnement.

Nu kunne det jo have været fristende at antage, at adjudantens nysgerrige nabo havde lyttet med og dermed opsnappet de kongelige hemmeligheder og videregivet dem til avisen. Desværre er der ikke – ifølge KTAS navnebog fra 1935 – nogen partner til adjudantens telefonnummer Eva 849Y, hvilket i sig selv er mystisk. Det billigere parts-abonnement var jo netop betinget af, at telefonlinjen deltes.
 

Omstillingsbord benyttet ved Hoftelegrafkontoret på Amalienborg i perioden 1922-1945. Bordet er nu udstillet på Post & Tele Museum. 

Telefonistinderne

Der er dog en anden mulighed. Nemlig at nysgerrigheden har vundet over pligtfølelsen hos blot én af de mange telefonistinder, der igennem tiden har ekspederet kongehusets samtaler. Den, måske, aflyttede samtale passerede gennem mange telefonistinders hænder på sin vej fra Stockholm til København. Prinsesse Ingrids opkald kan være blevet aflyttet på telefoncentral Palæ, hvor adjudantens arbejdstelefon havde nr. 4888, eller af telefonistinderne ved Hoftelegrafkontoret på Amalienborg. Herfra blev samtaler til kongehusets medlemmer og personale ekspederet.

At hemmeligheden blev afsløret på den danske side af Øresund antages i dette tilfælde, da det var den danske avis Politiken, der snød alle de øvrige medier med deres solohistorie.

Uanset hvor selve samtalens indhold blev opsnappet, blev hemmeligheden afsløret. Kongehuset var anderledes forsigtige i deres udmeldinger, da den næste kronpris med navnet Frederik skulle forloves med frk. Mary Donaldson i 2003. Her kom pressemeddelelsen om datoen for offentliggørelsen af den forestående forlovelse ud inden selve begivenheden.
 

[billede nr. 5] 

Hvad telefonbøgerne gemmer på

Men hvordan finder man så et telefonnummer i de gamle telefonbøger – hemmeligt eller ej?

Telefonbøger har alle dage været skabt til at søge oplysninger i, fortrinsvis telefonnummer eller en adresse til et allerede fremskaffet nummer. De ældre af slagsen – som fx Telefon Haandbog 1935 udgivet af Kjøbenhavns Telefonaktieselskab, rummer desuden en guldgrube af information til fx slægtsforskere på jagt efter familiemedlemmer.

I telefonbøgerne kan man følge familiens medlemmer og skaffe sig værdifulde oplysninger om adresser og beskæftigelse. Telefonselskabernes mange abonnenter var nemlig indført i telefonbøgerne først alfabetisk efter efternavn og dernæst ordnet alfabetisk efter stillingsbetegnelse, samt – hvis flere havde samme efternavn og stilling – alfabetisk efter fornavn.

Telefonnumrene bestod dernæst af navnet på den central, vedkommende hørte til samt et antal cifre – jo flere abonnenter til en bestemt central des flere cifre kunne et telefonnummer består af.

Og hvad gør man så, hvis man nu kun har et telefonnummer at gå ud fra? For Københavns vedkommende vil det være en temmelig stor opgave at skulle pløje navnebogen systematisk igennem, men for perioden 1907-1955 findes der et nyttigt hjælpemiddel – den årligt udgivne ”Nøgle til Telefon-Haandbogen”. Heri oplyses samtlige i brug værende telefonnumre under de enkelte centraler i numerisk rækkefølge efterfulgt af oplysning om, i hvilken eller hvilke spalter i telefonbogen, man kan finde nummeret.
 

Abonnenter i København drejede de to første bogstaver i centralens navn for at komme direkte til den ønskede central. For at ringe til Palæ, skulle man således dreje 62.
 

Det Københavnske system

Det lyder besværligt med de mange forskellige centraler, abonnenterne skulle kende forskel på, men systemet var faktisk i sin tid en teknologisk landvinding. Forklaringen ligger i de mange telefonistinder, der var ansat ved telefonselskaberne til manuelt at sætte abonnenterne i forbindelse med hinanden. Det var dyrt at lønne de mange frøkener, når abonnenter i storbyen København skulle forbindes på kryds og tværs af byens mange centraler.

KTAS opfandt derfor det såkaldte Københavnske system, D-systemet. D´et står for det franske ord demi, der betyder halv, for det var, hvad systemet var: Halvautomatisk. Systemet satte kunderne i stand til at ringe direkte til den central, modtageren af opkaldet hørte til, ved at dreje de to første bogstaver i centralens navn – i dag ville vi kalde det at skrive med telefonens taster. På denne måde kunne ethvert opkald nøjes med at blive ekspederet én gang. Telefonselskabet sparede en masse penge og abonnenten en masse tid.
 

Palæ

Daværende kronprins Frederiks ”strengt hemmelige Nummer under Palæ” kan vi således kun opfordre vore biblioteksgæster til at forsøge at opstøve i de gamle telefonbøger. Der er mange muligheder. Måske står han under ”Christensen” eller ”Alexandersen”? Dertil kommer den kommende konges mange fornavne, hvor der var frit valg mellem Christian, Frederik, Franz, Michael, Carl, Valdemar eller Georg. Og endelig er der beskæftigelsen, hvor hemmelighedskræmmeriet nok har betydet, at stillingsbetegnelsen ”kronprins af Danmark” ikke har været anvendt.

Centralnavnet Palæ havde i øvrigt intet med kongehuset at gøre. Centralernes navne var valgt ud fra to hensyn: Udtalen skulle kunne være umisforståelig, og så skulle centralnavnets to første bogstaver være ”ledige” på nummerskiven.
 

Kilder

Kjøbenhavns Telefon 1881-1931, København 1931
Københavns Telefon i 75 år, København 1956
Telefon Haandbog 1935, bind 1 Navnebog, Kjøbenhavns Telefonaktieselskab, 1935
Tak til journalist Kaare Skovmand, Dagbladet Politiken

Der er adgang til Post & Tele Museums Bibliotek og Arkiv onsdage mellem kl 10-16. Her findes bl.a. alle KTAS telefonbøger samt de omtalte telefonnøgler. 

Se Politikens forside i fuld størrelse her (pdf)

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Andre kommentarer til denne artikel

Spændende artikel af Dines Bogø
Virkelig velskrevet og orienterende artikel, hvor man både får lidt "royal røgelse" og samtidig relevante oplysninger om indhold i telefonbøger og Det københavnske Telefonsystem. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Kongelig overvågning
Klingenberg - en giftelysten borger på vej op
General på frierfødder - Brudte segl 4
Dækadresser og intriger i Assens - Brudte segl 2
Pikant telefoni
Det forsvundne Margrethe-frimærke
Overvågning under klimatopmøde

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1