Amerikanske tilstande

Af Eva Wistoft Andersen

20. May. 2010

"Jeg har set ind i fremtiden" udtalte Mads Skjern i Matador til Korsbæk Tidende efter en rejse til Amerika i 1947, hvor han vendte hjem med ideer om supermarkeder og selvbetjening. 

Rejsegruppen besøger The Ohio Bell Telephone Company i Cleveland, 1930. Stående fra venstre: P.V. Christensen, en amerikaner, H.C. Norup og V. Clausen. Siddende fra venstre: En amerikaner og Kr. Møller.
 

Den samme mission, at se ind i fremtiden, havde fire herrer fra Københavns Telefon-Aktieselskab (KTAS), da de i 1930 drog på en to måneder lang rundrejse for at studere forholdene i telefonens hjemland, USA. Det var ikke første eller sidste gang, KTAS sendte en gruppe af sted til USA for at lade sig inspirere af amerikansk virksomhedsdrift. Som mange andre danske virksomheder havde KTAS allerede i 1920'erne vendt sig mod USA for at aflure metoder inden for marketing, forretningsdrift og udvikling af materiel.

Turen i 1930 resulterede i en 58 sider lang rapport, der i dag befinder sig i Post & Tele Museums arkiv. Rejsegruppens medlemmer fortæller om alt fra det amerikanske telefonvæsens overordnede opbygning til den ganske praktiske observation: "Paa Mange Kontorer saa man en Navneplade anbragt paa Skrivebordene, saa man let kunde konstatere, hvem man talte med ". 

"Transportabelt bordapparat i herreværelset". Fotografi fra American Telegraph And Telephone CO. New York. Bilag til rejsegruppens rapport.  

I dag er en sådan rapport interessant læsning, fordi den indirekte kan fortælle os noget om KTAS' virksomhed i 1930, men også fordi vi i beskrivelserne af de amerikanske forhold kan genkende tiltag, der først langt senere blev indført i Danmark, og som netop må havde givet rejsegruppen fornemmelsen af at skue ud i fremtiden. Fx deltog rejsegruppen i et videomøde: "Det interessanteste var Fjernsynet i begge retninger, der præsenteredes over 21 miles afstand...; siddende i et Samtaleskab saa man et udmærket levende billede af Modparten , der samtidig ser ens eget Billede, og man talte med ham gennem skjult Mikrofon og Højtaler, altsaa en fuldstændig og utvungen Samtale ".

Og en lidt mindre futuristisk oplevelse: "Angivelse af Klokkeslæt i Chicago sker paa den Maade, at Abonnenterne indstilles til en Telefonistinde foran et normalur, der udsender en kortvarig Tone hvert kvart Minut. Naar en Lampe lyser (Opkald), siger Tlf: "Næste Tone vil være Kl. 2,14,45".

Hverken videomødet eller den amerikanske Frøken Klokken nåede dog frem til rapportens afsluttende anbefalinger. Derimod anbefaler rapporten forbedringer af servicen over for kunderne samt rationalisering og effektivisering med økonomisk fortjeneste i udsigt. Til gengæld er der ingen anbefalinger i retning af forbedringer på personaleområdet. Om det skyldes, at rejsegruppen ikke har ment, at forholdene var bedre i USA eller at det overhovedet var nødvendigt at fokusere særligt på dette område, melder rapporten ikke noget om. 

"Telefonistindens Telefonsmil til Abonnenterne". Fotografi fra American Telegraph And Telephone CO. New York. Bilag til rejsegruppens rapport. 

En af anbefalingerne går på, at KTAS lader sig inspirere af de amerikanske forhold til "at fremme forretningsgang ved oprettelse af Telefoner og ved Fejlretningen". Et af de amerikanske tiltag, KTAS kunne efterligne, var de tidlige telebutikker, de amerikanske selskaber havde etableret i de større byer.  I disse "public-offices" foregik kundernes kontakt med selskabet, uanset om det drejede sig om oprettelse af telefonabonnement, opsigelse, betaling af regninger eller klager. Kontorerne var "meget overdådigt indrettet med individuelt Skrivebord for hver Kunde". Foruden ekspedition var der en række offentlige telefoner og en udstilling af forskellige telefonapparater. Og skulle man blive fristet til at købe, lå der anvisningsblanketter fra forskellige banker fremme på kontoret.

Selvom rapporten ikke fremhæver frk. Klokken i sine afsluttende anbefalinger, blev en automatiseret udgave af frk. Klokken indført i Danmark omkring 1939, mens telebutikker uden for hovedcentralerne først blev indført i starten af 1980'erne. 

Rejsegruppen taler også varmt for at indføre "Straight Forward Service". "Overalt [er man] gaaet bort fra Taleledningen og har indført "Straight Forward Service" dvs. direkte Indstilling med Abonnenten inde paa Ledningen under Ekspeditionen. Man har gjort dette, dels fordi det er lettere for Telefonistinderne (kræver kortere Tids Indøvelse), dels fordi der spares Tid ved ikke at gentage Abonnentens Forlangende; hvis Telefonistinden forlanger forkert hos næste Telefonistinde - ...kan Abonnenten rette.... Endvidere har man ved dette System reduceret Antallet af Fejl meget betydeligt - i New York fra 5% til omkring 1%". 

"Boring af Hul til Telefonpæl". Fotografi fra American Telegraph And Telephone CO. New York. Bilag til rejsegruppens rapport. 

De amerikanske selskaber var øjensynligt kommet langt i at rationalisere så mange funktioner som muligt på grund af høje lønninger og mangel på kvalificeret arbejdskraft. Blandt andet havde man overalt i de større byer til indenbys samtaler "indført fuldautomatiske telefonsystemer, ikke fordi det hverken er bedre eller billigere, men fordi den manuelle betjening med så mange abonnenter og lokale centraler som der findes i de amerikanske storbyer, er uhyre kompliceret og det er vanskeligt at skaffe kvalificeret arbejdskraft, i store nok mængder".

Høj arbejdsløn til linjearbejderne havde bevirket, at man i udstrakt grad anvendte maskinkraft, såsom kraner, spil påsat biler og trykluftsværktøj (bl.a. til ophugning af gammel vejbelægning).  "Man mente ved alt dette ikke alene at have sparet Arbejdskraft, men ogsaa at have taget noget af "Slæbet" ved Arbejdet bort og derved muliggjort et bedre Arbejdstempo". KTAS' udsendte var dog ikke sikre på at den vundne tid ikke ville gå tabt igen ved den tid man skulle bruge på at indstille maskinerne. Til gengæld var de meget begejstrede for og anbefalede indkøb af en boremaskine til at bore stanghuller med. En dyr maskine, der i USA havde nedsat prisen pr. hul (pga. den øgede hastighed) betragteligt fra 4,5 $ per håndgravet hul til 1,5 $ per maskinboret hul. 

"Transportabel Bordapparat i Herreværelset". Fotografi fra American Telegraph And Telephone CO. New York. Bilag til rejsegruppens rapport.  

Et andet område, hvor rejsegruppen anbefaler indkøb af materiel, er i forbindelse med samtaleregnskab og regningsudskrivning. Her falder de for en maskine, en "Ny Adressograf, hvor selve Regningsblanketten blev fremstillet direkte fra Papirrulle. Da Regningsblankettens Tekst paatrykkes i selve Maskinen, opnaar man her, at Abonnentens Navn og Adressen altid kommer til at staa nøjagtig paa den hertil bestemte Plads, og der menes at være en ikke ringe Besparelse".

Arbejdsgangen for tilblivelsen af både samtaleregnskab og telefonhåndbog bliver gennemgået i rapporten. Og selv om amerikanerne delvist har automatiseret dele af processen, bliver man som nutidig læser slået af, hvor omstændeligt et sorterings- og noteringsarbejde de ansatte her har været pålagt. Det er et indblik i en verden, man hurtigt glemmer med computerens muligheder for at sortere, redigere og kommunikere. 

"Ekstraapparat ved Sengen". Fotografi fra American Telegraph And Telephone CO. New York. Bilag til rejsegruppens rapport.  

Men ikke alt er rosenrødt. Rejsegruppen besøger et USA og et amerikansk telemarked præget af depression, eller som rapporten mere nænsomt siger det "...en Bølgedal ". Telefonselskaberne har stort set ingen nettotilgang i abonnenter og lider økonomisk under, at installationsafgiften er meget lav og bindingsperioden kun en måned. Dette gør, at mange abonnenter melder telefonen fra i økonomisk trængte tider, da de for et lille beløb kan genetablere forbindelsen, når det økonomiske råderum igen tillader det. Flere steder så rejsegruppen derfor ubenyttede omstillingsborde indkøbt til at betjene den forventede vækst i telefonabonnenternes antal. Da væksten udeblev, skiftede de amerikanske selskaber reklamestrategi. I stedet for at målrette reklamerne mod ikke-brugere, forsøgte man nu at overbevise abonnenterne om nødvendigheden af apparat nr. to, fx i køkkenet eller i badeværelset. 

Om 1930'ernes økonomiske krise førte til en ændret reklamestrategi for KTAS, må andre undersøgelser vise. Driftsberetningen for KTAS i årene 1930-1934 viser, at det kun var i 1932, KTAS oplevede en alvorlig nedgang i den procentvise tilvækst af abonnenter. Og på trods af nedgang er det jo ikke sikkert, at KTAS har ment, at den telefonerende del af den danske befolkning var parate til amerikanske tilstande: To telefoner pr. husstand!

Kilde: Christensen, P.V., Clausen, V., Møller, Kr. og Norup, H.C.: Rapport over Projektkommissionens Rejse til Amerika (U.S.A.) 25. Septbr. - 28. Novbr. 1930. Intern rapport i KTAS, ikke publiceret. 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Andre kommentarer til denne artikel

Videresendt / omdelt af Arild Andreasen
Denne skrivelse er udskrevet og uddelt til medlemmer af Telefonlauget i Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk hvor lauget arbejder med telefonens historie og har en udstilling af gl. telefoner samt har oprettet en stanglinie med luftledninger, og en landcentral. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1