Overvågning under klimatopmøde

Af Kirsten Benn Lykkebo

21. Apr. 2010

De fleste af os husker sikkert de hektiske decemberdage under klimatopmødet i København, selvom mødet ikke resulterede i nogen forpligtende aftale.  Derimod var begivenhederne uden for topmødet mindst lige så bemærkelsesværdige: Kæmpe demonstrationer, klimafængsel, Obama-besøg og gallaaktivister, der trængte ind til Dronningens fest på Christiansborg. 

Den største danske demonstration i nyere tid fandt sted den 12. december 2009. Op mod 100.000 mennesker fra klimaforkæmpere til kendisser deltog i demonstrationen, der søgte at fremme beslutningsprocessen blandt forhandlerne på klimatopmødet. Polfoto.  

For nogle har klimatopmødet givet mere personlige minder. En af dem er en aktivist hos Greenpeace. Hans telefon er en af flere, der blev aflyttet af politiet i perioden 18.- 22. december 2009. Årsagen var, at politiet mistænkte miljøorganisationen for at planlægge en aktion rettet mod de udenlandske statsledere, der skulle deltage i topmødet.

Men hvordan foregår det egentlig, hvis politiet vil aflytte din telefon eller læse din post? Reglerne er helt klare og kan læses i retsplejeloven. Her kommer et overblik med aflytningen af Greenpeace som eksempel.

Telefonaflytninger
Når politiet vil aflytte en borger som et led i deres efterforskning, skal de indhente en dommerkendelse. Den mistænkte borger er repræsenteret i retten af en beskikket advokat. Denne advokat tager alene stilling til lovligheden i indgrebet - ikke om grundlaget for politiets mistanke er i orden. Derfor har retten kun politiets fremlæggelse at forholde sig til, og det er derfor meget sjældent, at retten ikke efterkommer politiets ønske om at igangsætte en aflytning.

En borger skal være mistænkt for et brud på straffeloven med minimum 6 års fængsel til følge, før politiet må anmode om et 'indgreb i meddelelseshemmeligheden' som det hedder i retsplejeloven.

I tilfældet med Greenpeace havde politiet mistanke om, at organisationen planlagde en aktion mod Københavns metro. Denne mistanke bundede i nogle sætninger, politiet havde opsnappet under en anden igangværende telefonaflytning.  Her blev der talt om at købe 15 pandelamper og at mødes med 'Metro Volunteers'. På denne baggrund iværksatte politiet yderligere 17 telefonaflytninger.

Greenpeace selv vil ikke fortælle, hvilke aktioner, de havde planlagt under topmødet, kun at 'der var ting i støbeskeen'. Politiet mener på deres side, at de med aflytningerne hindrede en stort anlagt aktion. 

Var Greenpeace-aflytningerne lovlige?

Aflytningen af Greenpeace aktivisterne blev iværksat af politiet uden en forudgående dommerkendelse, da indgrebets formål ellers ville være spildt. Det er tilladt ifølge retsplejeloven, hvis politiet "snarest muligt og senest inden 24 timer" havde indhentet en dommerkendelse. Så langt er der intet usædvanligt i sagen.

Det usædvanlige er, at først byretten og siden landsretten i 2 ud af de 17 sager afviste at godkende politiets aflytninger. Afgørelsen om lovligheden af de mange aflytninger skal nu, endnu mere usædvanligt, fremlægges for Højesteret.

Samtidig undlod Københavns Politi at forelægge aflytningerne for en politiadvokat, inden de blev iværksat. Dette er ellers den gældende praksis. Fremgangsmåden har fået daværende justitsminister Brian Mikkelsen til at udtale: 'Aflytningerne burde have været forelagt en jurist, inden de blev sat i værk'. Nu er det op til Højesteret at vurdere, om aflytningerne var lovlige. 

Udsnit af brev fra Københavns Byret til en aktivist hos Greenpeace. 

Brevet

De aflyttede aktivister fra Greenpeace modtog i januar et brev fra Københavns Byret om, at deres telefon var blevet aflyttet. Derfor ved de i dag med sikkerhed, at nogen har lyttet med på stort og småt. Den afklaring er det ikke alle tidligere mistænkte, der får. 

Når en aflytning er afsluttet, skal den aflyttede som udgangspunkt underrettes om indgrebet. Også hvis aflytningen ikke resulterede i en sigtelse - og måske tværtimod frikendte borgeren. I mange sager får de mistænkte imidlertid ingen besked. Det skyldes, at politiet og efterretningstjenesterne har mulighed for at anmode retten om ikke at fortælle om aflytningen. Det sker, hvis myndighederne skønner, at en underretning kan skade opklaringen af andre sager, eller hvis underretningen om indgrebet kan give oplysninger om politiets arbejdsmetoder. Den beskikkede advokat er igen til stede på borgerens vegne, men må ikke fortælle sin klient, at denne har været aflyttet. 

I tilfældet med aflytningen af Greenpeace-aktivisterne har byretten givet underretning om aflytningerne. Mange flere kan dog have været aflyttet eller på anden måde overvåget under klimatopmødet uden at have fået besked om det. 

Overvågningen på museum

Post & Tele Museum udstiller netop nu det brev, en af aktivisterne har modtaget fra Københavns Byret, som dokumenterer overvågningen af Greenpeace under klimatopmødet. Brevet kan ses i særudstillingen Overvåget

I retsplejelovens kapitel 71 kan du læse mere om reglerne for telefonaflytninger. Læs retsplejeloven her

Læs om særudstillingen Overvåget her 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Hvornår bliver du overvåget?
Hvem overvåger dig på Facebook?

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1