Skal vi være dus?

Af Kirsten Benn Lykkebo

21. Apr. 2010

Spørgsmålet blev stillet læserne af Jydsk Telefons interne blad "Tjenstlige Efterretninger" i maj 1972, og reaktionerne var mange. 

Den kupon medarbejderne kunne udfylde, hvis de ønskede at deltage i meningsmålingen om dus eller De’s på arbejdspladsen. 

To måneder efter startskuddet til debatten kunne bladet offentliggøre en uofficiel meningsmåling. Hele 788 medarbejdere havde udfyldt og indsendt en kupon fra majnummeret med deres holdning: For eller imod dus på arbejdspladsen. Samtidig kunne medarbejderne tage stilling til, om Jydsk Telefon burde få en iøjnefaldende, og ens farve på alle køretøjer som fx postvæsenet og DSB havde. 

Af de to spørgsmål var det dog etiketten, der optog sindene mest. Der viste sig også hurtigt et pudsigt fællesstræk i forhold til besvarelserne: Ca. en tredjedel af medarbejderne ønskede det bestående bevaret, altså både den eksisterende farve på bilerne og 'dus/De's efter forholdene', som det hed. De øvrige 2/3 ønskede forandringer på begge fronter. Med andre ord: Alt eller intet. 

'Jeg er for dus'

Redaktørerne kunne da også konkludere, at "tendensen står ret klar, idet de fleste af os har ændret omgangsformen fra De til du i forhold til mange arbejdsfæller indenfor den sidste årrække" og videre "Det er muligt, at vi kun kender du-formen om fx 20 år'.

Mange læsere, helt præcist 68 %, tilkendegav dog, at selvom de ønskede forandring i retning mod, at alle var dus, var de imod et diktat oppefra. Omstillingen skulle helst komme naturligt.

I 1992 var der gået de tyve år redaktøren talte om, og her var der ikke mange danskere, der var De's. Men at det var et alvorligt skridt for mange i 1972 står klart efter at have læst de mange kommentarer, forslaget foranledigede. Fx: 'Jeg ønsker at bevare status, dus eller De's efter forholdene. Vi er frie mennesker, hvorfor skal vi manipuleres?'

Afstemningen i bladet var ikke bindende, og medarbejderne hos Jydsk Telefon måtte - også i tiden efter den ophedede debat - selv bestemme, om de ville være dus eller De's på arbejdspladsen. 

En af Jydsk Telefons biler med den nye orange-gule signaturfarve, 1970’erne. 

Karry-gult er sagen

Og bilerne? Ja her kunne selskabet allerede i november 1972 bekendtgøre, at man fulgte medarbejdernes indstilling og ved nyanskaffelser ville bestille bilerne i kendingsfarve. 

Farven, der var ønsket af et stort flertal af medarbejderne, var den for tiden så moderne nuance karry-gult. Dog betingede Jydsk Telefon sig, at man ville acceptere forskellige nuancer af 'orangegult'. 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1