Telefonens fortrædeligheder

Af Martin Gerster Johansen

01. Mar. 2005

Da telefonen i 1879, kun tre år efter Alexander Graham Bells opfindelse, dukkede op i Danmark, var det som én blandt et væld af tekniske dingenoter, der skulle vrimle frem i tiden fremover. Men med ny teknik følger, som alle ved, også nye problemer.
 

(Hr. Petersen har 3 Gange faaet galt Nummer. Nu ringer han for 4de Gang og siger irriteret): - Hør! Min gode Frøken! Kunde De nu ikke for en Gangs Skyld gøre mig den Tjeneste at tage fejl - og give mig det rigtige Nummer.
Fra Klods-Hans den 27. september 1911. Det kongelige Bibliotek.  

Telefonen havde en imponerende gennemslagskraft hos den danske befolkning, og med mange abonnenter opstod grundlaget for en bred opfattelse af, hvad telefonen var for en størrelse. Henrykkelsen over den moderne tekniks muligheder var ikke til at tage fejl af, men dens mange problemer var heller ikke til at komme udenom. Der var megen menneskelig indblanding, før et telefonopkald nåede sin modtager, og kombineret med teknikkens indbyggede svagheder kunne meget gå galt.

Klods-Hans & Co.

Et sted, hvor sådanne sager kunne debatteres, var i tidens store udbud af illustrerede tidsskrifter: Vittigheds- og satireblade, vejledninger i god husholdning og det nyeste fra videnskabernes spændende verden var blandt de tilbud, som datidens danskere kunne vælge mellem. Blandt vittighedsbladene var der tre, der ofte havde telefoniens fortrædeligheder på dagsordenen: Punch, Puk og Klods-Hans. De afløste hinanden i perioden 1873-1926 og henvendte sig især til borgerskabet - velstillede Københavnere, der havde råd til tjenestefolk, moderigtig beklædning, forlystelser og ikke mindst telefonen.
 

Kusinen: - Naa, til Lykke, kære Fætter, er det sandt, du er bleven Fader?
Uvedkommende Tredjemand: - Nej! Det maa vist være en Fejltagelse!
Den lykkelige Fader: - Jo, til en stor, dejlig Dreng paa ni Pund!
Tredjemand: - Ja, saa maa det s'gu være en Krydsning.
Fra Klods-Hans den 12. maj 1907. Det kongelige Bibliotek. 

En krydsning

Efter århundredskiftet var telefonen så udbredt blandt borgerskabet, at de fleste folk kendte til dens små særheder. Ignorerede en ung frøken en herre, kunne han fx sige: "Er De telefondame?", med slet skjult hentydning til ventetiden, der kunne være, når en samtale skulle forbindes på telefoncentralen. Blandt andre problemer, som de hårdt prøvede telefonistinder måtte høre for, var krydstale og gale forbindelser.

Krydstale, støj og dårlig lydgengivelse var nu ikke telefonistindernes skyld. Når de sårbare bronzetråde på telefonpælene ramtes af fugtigt vejr, opstod hyppigt krydstale og støj, mens lange kabelforbindelser dæmpede lyden, så der skulle råbes meget højt og tydeligt.

Gale forbindelser derimod kunne både skyldes kunden og telefonistinden. Kunden forsøgte selskaberne at opdrage til klar og tydelig tale, når et opkald ønskedes stillet igennem. Men telefonistinden kunne jo høre galt og slutte forbindelsen til et forkert nummer eller komme til at overse, at linien var optaget. Datidens omstillingsborde gjorde det faktisk muligt at koble flere samtaler på samme ledning.

Så det er svært at afgøre, om "krydsningen" på den viste tegning fra 1907 skyldes fugtigt vejr eller en fortravlet telefonistinde...
 

- De svarer ikke, Frøken! De er maaske Telefondame?
Fra Klods-Hans den 10. september 1909. Det kongelige Bibliotek.



 

Gale forbindelser

Netop de gale forbindelser var imidlertid kundernes største klagepunkt. Telefoncentralerne var stressende arbejdspladser, som krævede koncentration og god hukommelse. De små klapper, der ved kontakterne faldt ned, når en abonnent ønskede en samtale, kunne i travle perioder lyde "som af Haglvejr mod Ruden", som man skrev i Illustreret Tidende allerede d. 27. januar 1884. I dette stormvejr skete det, at telefonistinden fik koblet kunderne forkert sammen. Til tider flere gange i træk, som det fremgår af billedet af en frustreret telefonkunde, der dog ikke helt har mistet sin humoristiske sans.

Humoristisk sans havde komikeren Sophus Erharth til gengæld ikke i sin revy-sketch "Min Telefon" fra 1909. Her vil han ringe kæresten op for at byde på en aften i byen med champagne og østers, men alt for sent opdager han, at det er skrædderen, der er i den anden ende af røret - og han har penge til gode. Et opkald for at låne penge af vennen går ikke meget bedre. Forslaget om at tage med i byen og stikke konen - "den gamle Kælling" - en plade falder fuldstændig til jorden, da det naturligvis er hende, han har fået fat på. Sidste opkald lykkes dog. Det er til centralen og ender: "Nu kan De have hele Deres Telefon og Deres Skidt for Dem selv, for nu kan det fandenlynemig være slut! Færdig!"

 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Andre kommentarer til denne artikel

Telephony af Marti
The articles I have just read are wonderful. Thank you.
If I may, I am from the U. S. and a GTE/Verizon 33 year retiree starting as an operator in 1969 and ending a customer service representative and many jobs in between. I also collect antiques phones and do have a Fyns Kommunale Telefonelskab wall phone. It's beautiful. And that is how I found this site. Thank you. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Den moderne telefon - Kommunikation i mellemkrigstiden I
Mobil 25 - slæbbar, dyrebar, tynd, trendy
Telefonens første tid i Danmark
Nu faldt 10-øren
Telefonkiosken - og telefonens folkelige gennembrud

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1