Kystradio i 100 år

Af Kirsten Benn Lykkebo

08. Feb. 2014

Den 1. februar 2014 er det 100 år siden, at Statstelegrafens første kystradiostation åbnede. Den lå i en lille træbygning alleryderst på Blåvandshuk som nabo til fyret. Her arbejdede en telegrafist og fyrets personale med aflytning af nødfrekvenserne og formidlingen af de endnu ganske få telegrammer til og fra søens folk. 

Den første Blåvand Radio var smukt placeret ved havet. I 1938 blev træhuset i klitterne erstattet af et større bygningskompleks nogle hundrede meter inde i landet. 

Blåvand Radio

Blåvand Radio var ikke den første danske radiostation ved åbningen i 1914. Både fyrvæsenet og marinen drev allerede radiostationer til eget brug, og Statstelegrafen havde i en årrække betalt radiostationen på Holmen (OXA, opført 1908) for også at formidle den civile radiotelegramtrafik, da etaten endnu ikke havde sin egen station på plads.

Beslutningen om etablering af en offentlig kystradiostation havde været undervejs længe, da det var en bekostelig affære. For sikkerheden til søs ville stationen dog have afgørende betydning. En tragisk hændelse i april 1912 blev derfor en medvirkende faktor til, at der efter års forsinkelser kom skub i sagen.
 

Mange eksperimenterede med trådløs telegrafi, men Guglielmo Marconi (1874-1937) kom først. I 1896 lykkedes det Marconi at sende trådløst over en afstand af tre kilometer og allerede i 1901 at sende et morsesignal over Atlanterhavet. 

”… Kvinder og børn i både, kan ikke klare den meget længere” 1)

Da den transatlantiske damper Titanic i de tidlige morgentimer den 15. april 1912 sejlede på et isbjerg midt ude i Atlanterhavet, var radioen skibets eneste mulighed for at tilkalde hjælp. Klokken 00:15 sendte Titanic det første nødsignal afsted i håb om at nå skibe, der kunne komme til undsætning.

Efterfølgende udspandt der sig en livlig trådløs samtale mellem Titanic og de nærmeste skibe. Fra disse blev der sendt oplysninger om kurs, positioner og hastighed, mens Titanic kvitterede med oplysninger om skibets tilstand, der hele tiden forværredes.

Langsomt, men sikkert arbejdede de nærmeste skibe sig vej mod ulykkesstedet, mens Titanic tog mere og mere vand ind. Kun to timer efter det første nødsignal blev sendt, sank Titanic. De tililende skibe nåede efterfølgende frem til de overlevende, der drev om i redningsbådene.
 

Et kig op gennem 100-metermasten på Skamlebæk Radio i 1930 

Sikkerhed til søs

Første prioritet for den maritime radiokommunikation har altid været nød- og sikkerhedsarbejdet. Titanics forlis i 1912 skabte stor opmærksomhed om radioens brugbarhed, når der skete ulykker til søs, og gav anledning til at fastsætte regler på området, der skulle sikre de bedst mulige forhold for aflytning af nødfrekvenserne.

Det viste sig nemlig i kølvandet på forliset, at der lå skibe tættere på end de, der modtog nødsignalet. Blot havde telegrafisten her, i fuld overensstemmelse med de gældende regler, slukket for radioen og var gået i seng. Havde det tættest placerede skibs telegrafist hørt Titanics nødsignal, kunne flere måske have været reddet. Omkring 1500 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet, da skibet sank. 800 blev reddet.
 

Ekspedition af radiotelefonsamtaler på Lyngby Radio i 1966. De æterbårne telefonsamtaler blev særdeles populære blandt de danske søfolk og deres familier i perioden frem til mobiltelefonernes indtog i 1982. 

Kystradiotjenesten i Danmark

I Danmark blev Blåvand Radio blot den første i en række danske kystradiostationer. Her blev der døgnet rundt lyttet på de internationale nødfrekvenser, og her formidlede man kontakten mellem skib og land, både når beskeden gjaldt familien derhjemme juleaften eller dagsprisen på den landede fisk.

I dag er kun Lyngby Radio tilbage og snart overdrages lyttevagten på nødfrekvenserne herfra til Søværnets Operative Kommando. Det er i skrivende stund planlagt til årsskiftet 2014/2015.


I anledning af 100 års jubilæet for den offentlige danske kystradiotjeneste har Post & Tele Museum udgivet bogen ”Søens skytsengle – fortællinger fra Danmarks kystradiostationer”. Bogen er skrevet af museumsinspektør, cand. mag. Kirsten Benn Lykkebo som led i et indsamlingsprojekt af de nuværende og tidligere ansattes erindringer om et langt arbejdsliv på radioen. De indsamlede erindringer danner udgangspunkt for fortællingerne om dagligdagen på de fire danske kystradiostationer: Blåvand, Lyngby, Rønne og Skagen Radio i perioden fra 1950 til i dag.

”Søens skytsengle – Fortællinger fra Danmarks kystradiostationer” udkom 1. februar 2014. Den kan købes på museet og i webbutikken.

 

Noter
1) Wetterholm, Claes og Jacob Westergaard Madsen, 2001, s. 23. 

Litteratur 
Bramslev, Gunnar: Radioens udvikling 1898-1933, Post & Telegrafvæsenet, 1982.

Fogh, Esper: Trådløs: Valdemar Poulsen og radiobølgerne. Post & Tele Museum, 1998.

International Telecommunication Union: International radiotelegraph convention, Her Majesty’s Stationery Office, 1913.

Poulsen, Henning: Blåvand Radio i 75 år. Statens teletjeneste, 1989.

Wetterholm, Claes og Jacob Westergaard Madsen: Beretninger fra Titanic, Post & Tele Museum, 2001. 
  

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Radioerindringer
CQD SOS Titanic
Kystradioen flytter på museum
Redningsaktioner til søs

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1