Drømmen om de selvklæbende frimærker

Af Janus Clausen

11. Aug. 2010

Den 27. oktober 2009 blev dagen, da danskerne for første gang kunne slippe for at skulle slikke på bagsiden af frimærket, når breve og postkort skulle ud i verden. Men de selvklæbende frimærker er langt fra noget nyt fænomen - heller ikke i Danmark! Et dyk i museets arkiver afslører, at man allerede i 1963 overvejede at indføre nyt klister på bagsiden af frimærkerne. 

Verdens første selvklæbende frimærke fra øriget Tonga i Stillehavet, 1962. 

Der er en god forklaring på, hvorfor det netop var i 1963, at Generaldirektoratet for Post- & Telegrafvæsenet stiftede bekendtskab med spørgsmålet om selvklæbende frimærker. Året forinden havde stillehavsnationen Tonga nemlig introduceret fænomenet på et rundt guldfrimærke, og i april 1963 sendte det vestafrikanske land Sierra Leone chokbølger igennem frimærkeverden: Ikke nok med at de som nummer to land præsenterede selvklæbende frimærker, men de var endda formet som et kort over landet! Det var et opgør med konventionerne om, at frimærker er små, firkantede og takkede. Nu var de blevet til farvestrålende klistermærker, og det bemærkedes også hos danske frimærkesamlere og P&T. Kunne man indføre noget tilsvarende i Danmark? Et avisudklip i Post & Tele Museums arkiv beretter, at "øriget Danmark kunne slet ikke præstere noget i den retning og da slet ikke få Bornholm og Færøerne med". Måske er det derfor, at der i arkivet ikke kan findes forslag til nye former til frimærkerne, men kun på indførelsen af selvklæbende lim. 

Selvklæbende frimærke fra Sierra Leone, 1963. 

Forespørgsler og forsøg

I første omgang oplyser man i juni 1963 over for dagbladet Jydske Tidende (1929-1991, derefter fusioneret med Vestkysten til JydskeVestkysten), at den papirtype, som skulle anvendes, ikke ville kunne kombineres med tryk i stålstik, som man havde brugt i Danmark siden 1933. Det ser ikke ud til, at man har forsøgt sig frem, men blot konstateret dette. Men allerede året efter, helt præcis den 13. marts 1964, skriver blanketdepotet i P&T til de ansvarlige for frimærkeudgivelsen i postens ledelse, at man gerne vil se nogle ark med de nye frimærker fra Sierra Leone, "da frimærketrykkeriet og blanketdepotet har en undersøgelse i gang angående frimærker på selvklæbende gummieret papir[...]" På henvendelsen er det noteret, at man vil vente på, at frimærkerne indgår til P&T's egen samling og derfor ikke vil rette henvendelse til Sierra Leone. Men i blanketdepotet er man meget interesserede i sagen og har blot tre dage senere noteret, at "vi skriver til Sierra Leone om et ark(?) frimærker". Spørgsmålstegnet antyder formentlig, at man har været i tvivl om, hvorvidt sådanne selvklæbende frimærker overhovedet blev trykt i ark ligesom normale frimærker.

Desværre giver kilderne i arkivet ikke svar på, om man rent faktisk skrev til Sierra Leone, men i november måned er man i hvert fald kommet så langt i processen, at man beder frimærketrykkeriet om "at fremstille 35 øres frimærker, Frederik IX, rød farve" af den rulle fluorescerende frimærkepapir, som man har købt hjem fra Tyskland til den nette sum af kr. 1.393,08.

Og her er det så, at den store konklusion kommer frem. Nederst på det arkiverede brev til værkstederne har man den 7. juli 1966, altså små to år senere, meget præcist formuleret resultatet: "Forsøget totalt mislykket". Ingen selvklæbende frimærker i denne omgang.

Knap et år senere, i december 1967, svarer man fra P&T's side læge Fritz Bruhn-Pedersen i Nykøbing Sjælland temmelig detaljeret angående forsøgene: "Disse forsøg har imidlertid ikke ført til et tilfredsstillende resultat, idet anvendelsen af beskyttelsespapir indvirkede på trykbilledets kvalitet, ligesom det var vanskeligt at opnå en tilfredsstillende perforering af frimærkearkene." Dette uddybende svar er godt for os i dag, da vi nu ved med sikkerhed, hvorfor vi ikke fik selvklæbende frimærker som det tredje land i verden, men hos lægen i Nykøbing Sjælland må svaret have været overvældende detaljeret. Den fulde tekst fra Bruhn-Pedersen til P&T lød nemlig: "Når vi nu i så mange år har haft selvklæbende kuverter, hvorfor mon vi så ikke får selvklæbende frimærker??? Venligst F. Bruhn-Petersen".  Man har vist ikke hørt mere fra lægen i den sag! 

De første selvklæbende frigørelsesmidler i Danmark: Tre frankeringsmærker udgivet 7. juni 2007. 

Frankeringsmærker

Frimærkekyndige læsere har nok allerede tænkt tanken, at Danmark fik selvklæbende frankeringsmærker allerede i 2006, helt præcist den 7. juni, altså næsten 2 år før de selvklæbende frimærker kom ud af trykken.

Frankeringsmærker er en art postfrimærker, som oprindelig blev produceret i automater. Disse automater leverede et gummieret mærke med en fortrykt tegning, ovenpå hvilken var trykt en værdi svarende til det beløb, der var puttet i automaten eller de beløb, som kunden indtastede, og som svarede til et samlet (større) beløb. I Danmark kaldtes mærkerne oprindeligt for postmærker. I dag er automaterne pillet ned, men man kan fortsat bestille frankeringsmærker hos Post Danmark Frimærker via internettet i en hvilken som helst værdi mellem kr. 0,25 og kr. 99,75. Post & Tele Museum sælger også frankeringsmærker i Museumsbutikken, men kun i udvalgte værdier.


Debatten om de selvklæbende

Nu er de så kommet til landet, disse selvklæbende frimærker. Og selvom tekniske begrænsninger i 1960'erne bevirkede, at man ikke fik dem i første omgang, så har frimærkesamlere tidligt peget på, at frimærker med selvklæbende lim var svære at få vasket af konvolutterne og gav nogle problemer i forhold til, hvordan man skulle samle og opbevare dem. Frimærkesamlerne råbte højt allerede i 1990'erne, da en del af vores nabolande indførte selvklæbende frimærker. I mange lande havde man sparet et forholdsvis dyrt lag vandopløseligt klister, som kan placeres imellem selve frimærket og den selvklæbende lim, og som konsekvens heraf sad frimærkerne nærmest for evigt fast på konvolutterne. Det ville samlerne gerne undgå, og det kan derfor med glæde tilføjes, at man i danske filatelistiske kredse beretter, at der ingen problemer er med at få de nye selvklæbende frimærker til samlingen - vand vasker stadigvæk frimærkerne af forsendelserne! 

Danmarks første selvklæbende firmærker: Leg i sneen, udgivet 27. oktober 2009. Kunstner Jens Hage. Frimærkerne kan stadig købes i Museumsbutikken. 

Hvor nogen frygtede for deres hobbys fremtid, så andre efter sigende et langt større problem i at fastholde den gammeldags slik-selv-lim. På bagsiden af dagbladet Politiken kunne læserne efter årtusindskiftet få kendskab til en tilsyneladende noget overset befolkningsgruppe: De "frankeringshæmmede". Efter en stribe henvendelser fra læsere angående strafportoregninger på breve, som havde været frankeret ved afsendelsen, oprettede Politiken "Landsforeningen af Amylaseramte" og en portofond til fordel for samme forening. De amylaseramtes spyt er nemlig angiveligt så stærkt, at det ødelægger limen på bagsiden af frimærkerne og dermed skaffer de amylaseramte brugere en strafportoregning, når frimærket ikke bliver siddende. Derfor anså Landsforeningen det da også som en sejr, at Post Danmark i 2009 indførte selvklæbende frimærker - nu kunne de frankeringshæmmede gå en sikker frankeringsfremtid i møde! *

Der gik altså 46 år, fra verdens første selvklæbende frimærke så dagens lys i Stillehavet, indtil danskerne kunne slippe for at lufte tungen ved frankeringen. Og årene har faktisk gjort det muligt at tilfredsstille alle implicerede parter: Postvæsen, frimærkesamlere og frankeringshæmmede har alle fået det, de efterlyste, nemlig flotte, stålstukne og velfungerende selvklæbende frimærker.

* MuseumsPostens redaktør må sande, at det ikke har været muligt at opspore eksistensen af amylaseramte i Danmark, men det er en god historie, så den har fundet nåde for hendes skarpe blik. I parentes bemærkes, at amylase findes som naturligt enzym i spyt og sekret fra bugspytkirtlen hos mennesker og mange dyr, og at der kan iagttages meget høje værdier ved nyopstået betændelse i bugspytkirtlen.

Læs mere her:

Om trykningen af Danmarks selvklæbende frimærker (på dansk): http://stamps.postdanmark.dk/default.asp?target=/html/DA/information/trykker.asp

Om de selvklæbende frimærkers historie (på engelsk): http://www.linns.com/howto/refresher/selfadhesives_20020218/refreshercourse.aspx

Om Tongas farverige og selvklæbende frimærker (på engelsk): http://www.philatelicdatabase.com/postal-history/self-adhesive-stamps-of-tonga/

Om "Landsforeningen for Amylaseramte" og indførelsen af selvklæbende frimærker (på dansk): http://politiken.tv/bagsidentv/desjove/bagsiden/article818213.ece 

Kommenter denne artikel

Vi offentliggør kun kommentarer med et lødigt og sagligt indhold

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1