Mestergravøren

Af Erik Jensen

01. May. 2006

Den polskfødte, svenske gravør, Czeslaw Slania, døde den 17. marts 2005. Han opnåede at blive verdens hidtil mest produktive frimærkegravør. Ikke mindre end 1.070 forskellige frimærker fra i alt 32 frimærkeudstedende lande og områder blev det til.
 

I forbindelse med sin 60 års fødselsdag i 1981 graverede Czeslaw Slania dette selvportræt. 

Hvad laver en gravør?

En frimærkegravørs opgave er at omsætte en teg-ning i ca. otte gange frimærkets størrelse til en gravure, som kan bruges til fremstilling af en tryk-form (plade eller cylinder) med mange ens gengi-velser, hvormed der kan trykkes et nærmest uen-deligt antal absolut ens frimærker.

Graveringen udføres under lup og skal desuden udføres spejlvendt. Arbejdsredskabet, en såkaldt gravstikke, er et lille, skarpslebet og hårdt hærdet stemmejern af stål, hvormed man udskærer for-dybninger i form af furer, linier og prikker i en plade af blødt, uhærdet stål.

Under arbejdet tages løbende aftryk af stålpladen, og når gravuren anses for at være færdig til brug, forsynes det sidste aftryk med godkendelsespå-tegning.

Med fire til fem timers gravering dagligt - mere kan øjnene normalt ikke klare - tager det en lille må-neds tid at gravere et frimærke. Slania har dog ved enkelte lejligheder præsteret at klare en hasteop-gave på mindre end en uge.

Slanias baggrund

Czeslaw Slania blev født den 22. oktober 1921 i en lille mineby tæt ved Katowice i Polen, og allerede i barndommen viste han særlige evner for at tegne, specielt i små formater og med mange detaljer. Han nåede ikke at komme i gang med en relevant uddannelse, før tyske tropper invaderede Polen i 1939, men der blev god brug for hans evner som tegner i modstandsbevægelsen, som konstant hav-de behov for falske legitimationspapirer. Sådanne kunne Slania tegne med minutiøs nøjagtighed.

Efter verdenskrigens afslutning fik Czeslaw Slania sin uddannelse på kunstakademiet i Krakow, og i 1950 fik han ansættelse ved det polske statstrykkeri. Her lærte han stålstikket at kende, og allerede året efter udkom hans første frimærke.
 

Det første danske frimærke, der blev graveret af Czeslaw Slania, blev udgivet den 10. maj 1962. Mærket blev tegnet af Mads Stage og viste Børkop vandmølle. 

Slania bliver international

I august 1956 flyttede Slania til Sverige, hvor han i 1959 blev ansat ved det svenske frimærketrykkeri.

Da Danmark i 1962 manglede en rask frimærke-gravør, blev Czeslaw Slania "udlånt", og den 10. maj udkom det første danske frimærke fra hans hånd. Grønland kom til i 1963 og Færøerne i 1975. Slanias frimærke nr. 100 for det danske postvæsen udkom i 1973 og nr. 200 i 1982. Det sidste af hans i alt 241 danske frimærker udkom i 1994.

I såvel Sverige som Danmark blev Slania i løbet af 1970erne udnævnt til kongelig hofgravør. En dansk og en monegaskisk ridderorden blev det også til.

Engang i 1970'erne blev Czeslaw Slania spurgt om målet med sit arbejde. "1000 frimærkegraveringer" lød svaret, hvilket Slania næppe selv troede var mu-ligt. Men det blev det i år 2000, da Slania udførte sin gravure nr. 1000 - til et svensk frimærke.




Udstillingen i Frimærkekabinettet kan ses året ud. Her vises godkendte aftryk af samtlige gravurer til danske frimærker, som Slania har udført. Endvidere vises hans forarbejder til et prøvemærke fra 1968 med Grundtvigskirken i København. På en pc-monitor køres uddrag af en film fra 1995, hvor man ser en frimærkegravør i arbejde samt trykning af frimærker i stålstik.
 

Kommenter denne artikel

Vi offentliggør kun kommentarer med et lødigt og sagligt indhold

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Fra frimærke til kunstværk
Industriel grafik
Verdensfrimærket
Rettidige forsinkelser
Nordens Svaner fylder 50
Bølgeskvulp i 100 år

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1