Breve fra det belejrede Paris

Af Erik Jensen

01. Jan. 1996

Indbyggerne i Paris tog utraditionelle metoder i brug for a bevare kontakten med omverden under den tyske belejring 1870-1871. 

Næppe ret mange vil tro på, at en brevdue på én gang har kunnet befordre omkring 50.000 meddelelser, men dette er ikke desto mindre rigtigt. Under prøjsernes totale belejring af Paris i perioden 19.09.1870-28.01.1871 korresponderede de indesluttede beboere og soldater med omverdenen på utra-ditionelle måder såsom via Seinen med breve i tilloddede kugler og via luften medballoner såvel med som uden bemanding.

I retning mod Paris forsøgte man sig også med brevduer. Flere af ballonerne fra Paris medførte brevduer, som så skulle vende tilbage med budskaber fra omverdenen. Brevduepos-ten indsamledes i Tours. Her opklæbedes de enkelte meddel-elser i spalter som i en avis og affotograferedes i stærkt formindsket størrelse på en meget tynd collodiumstrimmel, som blev rullet sammen i en fjerpose, der blev fastgjort til duernes halefjer med tynd silketråd. Hver due kunne be-fordre 18 strimler med i alt omkring 40.000 meddelelser. I Paris blev collodiumstrimlerne med et stærkt forstørrelses-apparat projiceret op på en hvid skærm, afskrevet og udbragt til modtagerne.

Omkring 300 duer overleverede ballonfarten ud af Paris, og af dem lykkedes det for 59 at returnere til den belejrede by med nyheder udefra. En af duerne klarede oven i købet turen fire gange! Både vildt skydende prøjsiske soldater og rovfug-le gjorde indhug i brevduekorpset. Museet har et enkelt brevduebrev fra Paris' belejring. Det måler 28 x 37 mm og er udstillet i en montre på 1. sal. Tag evt. lup med.

I samme montre vises også et af de særlige ballonpostbreve. Brevet er et sammenfoldet brevark med påtryk "PAR BALLON MONTÉ" i adressesidens øverste venstre hjørne. Det er fran-keret med et 20 og et 30 centimers frimærke med Napoleon III's billede og blev afsendt den 18.11.1870 til Brede ved Lyngby, hvortil det ankom otte dage senere. Med stor sand-synlighed er brevet befordret ud af Paris med ballonen "Général Uhrich".

Til at begynde med opsendtes små balloner (en meter i dia-meter), som lige akkurat kunne bære et hylster indeholdende nogle få breve. Denne metode viste sig dog ret hurtigt at være ret usikker. Alt for mange balloner blev aldrig genfun-det, og en del faldt i fjendens hænder. Og kapaciteten var al for lille til behovet.

Paris' generalpostmester satte derfor befordringen af bal-lonpost i system. De enkelte breve måtte højst veje 4 g, og brevarkene er derfor af ganske tyndt papir. Der indrettedes to ballonværksteder og ansattes luftpostskippere, som kunne sørge for, at ballonerne forlod byen i mindst 1100 meters højde og dermed undgik nedskydning.

Den første bemandede ballon opsendtes den 23.9.1870 og medbragte 100 kg post svarende til ca. 25.000 breve, men hen imod slutningen af belejringen nåede ballonerne op på at kunne bære op til 500 kg post. Fra tid til anden blev der medtaget passagerer, og så måtte postmængden reduceres. Således vejede en passager den 7.10.1870 så meget, at der kun kunne medtages 10 kg post. 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1