Grafik i miniatureformat

Af Birgitte Agersnap

01. Sep. 1999

Rasmus Nellemann, f. 1923, er en af de mest produktive danske frimærkekunstnere. I 1992 blev hans 32. frimærke udgivet. 

Et af mærkerne fra Rasmus Nellemanns debutserie med landbrugsmotiver fra 1960. Frimærkets motiv er ploven. 

Rasmus Nellemann introducerede grafikken på danske frimærker. Den præcise håndværksmæssige udførelse af mærkerne er velegnet til det lille format, og gør det naturligt, at han siden 1960 har udført en lang række meget vellykkede frimærker for det danske postvæsen.

Sine første kunstneriske impulser fik Rasmus Nellemann på Odense Tekniske Skole. Her fik han en uddannelse som håndværksmaler, inden han tilbragte fire år på Kunstakademiet og grafisk skole i København. Han debuterede som maler i 1950, men kastede sig tidligt over grafikken, og det blev hurtigt hans foretrukne medium.

Rasmus Nellemanns grafiske frimærker kan opleves i Post & Tele Museums frimærkerum og i cafeen fra den 29. septemper. Her kan man se, hvordan motivsans og ordenskrav finder nogle af sine fineste udtryk i miniatureformatet. Fladen er blottet for alt overflødigt, og vandrette og lodrette linjer mødes i "stregdans", som hans arbejder også er blevet kaldt. Der er en konstruktivistisk klarhed og opbygning, som kendetegner arkitektur, maskiner og brugsgenstande - den moderne industris formsprog, geometrien omkring os. Det er ting skabt af mennesker for mennesker, vi genkender på Rasmus Nellemanns frimærker. 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1