Fra frimærke til kunstværk

Af Erik Jensen

01. Sep. 2008

Der gik mange år fra udgivelsen af de første danske frimærker, til mærkerne udnyttede deres potentiale som små ambassadører for Danmark. Det skete først for 75 år siden, da trykmetoden blev fornyet. 

Frimærker i unåde

Medvirkende til ændringen var bl.a. stigende utilfredshed med motiverne på de danske frimærker. Ikke blot menigmand, men også kunstnerisk kyndige personer beklagede sig fra sidste halvdel af 1920'er-ne og frem nærmest systematisk i såvel dags- som fagpressen over frimærkernes manglende evne til virkelig at fortælle omverdenen om Danmark og danskernes gøren og laden. Posten skulle i større omfang promovere landet ved at vise turistegnede motiver og samtidig sørge for at slå nogle slag for såvel landbrugs- som industriprodukter.

Der blev kritiseret og fremført eksempler på, hvorledes andre lande „godt kunne finde ud af det", og såvel et par af de største københavnske dagblade som Tegnerforbundets medlemsblad afholdt kon-kurrencer om at levere seværdige bidrag til forbedring af landets frimærker. I nogle tilfælde blev vin-dernes tegninger sendt videre til postens generaldirektør med anbefaling. I Generaldirektoratet for P&T tilbageviste man i begyndelsen kritikken. Postvæsenet syntes selv, at dets frimærker var gode nok til formålet med de nu engang anvendte motiver: bølgelinjerne, den siddende regent og fra 1927 også et prægtigt sejlskib. Hertil kom i løbet af årene 1925-1930 nogle få særfrimærker med andre motiver fra virkelighedens verden såsom gengivelse af Danmarks to første frimærker i anledning af deres 75 års jubilæum, en æskulapsnog på en serie mærker med overpris til fordel for Kræftens Bekæmpelse og et fly over et plovforspand med to heste på de særlige luftpostfrimærker. Publikum måtte jo også vise forståelse for frimærkernes formål: I bund og grund var der tale om en kvittering for en tjenstlig ydelse og ikke egentlige kunstværker!

I det lange løb kunne postvæsenets ledelse ikke blive ved med at ride stormen af. Også på parnas-set, Det kongelige danske Kunstakademi, hvor posten hentede kunstnerisk rådgivning, indså de kyndige, at der måtte fornyelse til.

Bogtrykkeri i unåde

I 1930 fik postvæsenet en anledning til at forny frimærketrykningen forærende. H.H.Thieles Bogtrykkeri i København, som siden begyndelsen i 1851 havde trykt Danmarks frimærker, forsømte i løbet af 1920'erne at følge med tiden og forny maskinparken. Følgelig mistede firmaet ordrer, og indtægterne faldt mærkbart. Da det blev opdaget, at trykkeriet havde bedt om og fået kontante forskud af P&T mod sikkerhed i bygningen, afviklede posten samarbejdet.

 

Prøvetryk fra 1936 med to landes frimærker side om side. 

Tryk på hos posten

Frimærkeproduktionen blev sideløbende flyttet til Post- og telegrafvæsenets værksteder på Amager, hvor der allerede i 1932 var blevet opstillet en stål-stikrotationsmaskine. Trykteknikken i den nye maskine var baseret på en håndgjort gravure med fine detaljer, som det var nærmest umuligt at efterligne, og man benyttede derfor lejligheden til at ophøre med brugen af vandmærket papir.

De første stålstukne frimærker var klar til salg på posthusene den 1. juli 1933 med genbrug af tidli-gere anvendte motiver. Først i 1935 udkom særfrimærker, der formidlede danske temaer. Den 1. oktober udkom således tre frimærker i anledning af 100 års dagen for udsendelsen af H. C. Ander-sens første eventyr. 

Dannebrog på Danmarks første trefarvede frimærke fra 12. juni 1969. 

Enestående prøvetryk

På et prøvetryk fra 1936 ses et forsøg på trykning af frimærker i stålstik med kobberbelagte trykcylindre. Hidtil havde man præget frimærkerne i et lag krom på trykcylinderen, men det blev alt for hurtigt slidt ned. Man gik nu over til at præge i kobber, som efterfølgende blev forkromet. Kromlaget kan fornys igen og igen, og selve prægningen slides derfor ikke under trykning.

Prøvecylinderen med to hele ark bestod af rækker med seks danske og to islandske frigørelsesmidler, der blev perforeret som normalt ved ark à 100 stk. i det mindste format. Prøvetrykkene findes også i blå farve og er måske verdens eneste med to landes frimærker side om side.

 

Richard Mortensens nonfi-gurative frimærke udkom den 10. november 1969. 

Frimærkekunst

I 1968 udskrev posten en lukket konkurrence om at tegne Danmarks første trefarvede frimærke. Professor Richard Mortensen vandt med et såkaldt nonfigurativt motiv, som det trods store anstrengelser ikke kunne lade sig gøre at trykke kunstnerisk forsvarligt. Farverne løb nem-lig sammen. Det kasserede resultat pryder MuseumsPostens forside.

Det vindende frimærke skulle have været udsendt den 10. april 1969, men det måtte tegnes om og have én millimeter brede „respektzoner" for at undgå farvesammenløbningen. Udgivelsen måtte derfor udsky-des til den 10. november 1969, og i mellemtiden udkom et andet tre-farvet frimærke den 12. juni 1969. Det blev dermed det første af slag-sen, for på Povl Christensens frimærke i anledning af Dannebrogs 750-års jubilæum løb farverne ikke sammen.

 

Tage Stentofts frimærke fra 26. januar 1984 for kampag-nen "Plant et træ" er det første danske frimærke trykt med offset. Planten er trykt i stålstik, og der er taget høj-de for at undgå sammen-blanding med offsetfarver-ne. 

Alt er muligt

Efter anskaffelsen af postens seneste frimærketrykkemaskine i 1981 har danske frimærker kunnet trykkes i både stålstik, dybtryk og offset. Maskinen kan endda præstere at anvende alle trykmetoder i samme trykgang og kan dermed fremstille så fornemme tryksager, som ellers kun leveres fra Nationalbankens seddeltrykkeri. Dybtrykket givet bl.a. mulighed for trykning af metalfarver som fx guld, sølv og bronze. I en tid, hvor mange andre lande er gået bort fra stålstikket, er trykmetoden fortsat basis i dansk frimærkeproduktion. Udover at trykmetoden gør det næsten umuligt at lave forfalskninger, giver kombinationen med dybtryk og offset optimale muligheder for at fremstille frimærker med en meget høj kunstnerisk værdi.

75-års jubilæet markeres med en udstilling af samtlige prøvemær-ker fra de fire Goebel-maskiner i Frimærkekabinettet på 3. sal. Samme sted kan man se de permanent udstillede samlinger af alle Danmarks og Grønlands frimærker.    

Postvæsenet har i årenes løb disponeret over i alt fire trykmaskiner, benævnt M1-M4, som alle er købt hos firmaet Goebel i Tyskland og har haft stålstikket som basis. Her bringes en oversigt over de enkelte maskiners kunnen og levetid. 
 

 M1M2M3M4
Driftsperiode1932-821953-82Siden 1968Siden 1981
Stålstik1 farve 1 farve3, senere
6 farver
6 farver
DybtrykNej1 farveNej1 farve
OffsetNejNejNej4 farver

 

Kommenter denne artikel

Overskrift
Kommentar
Navn
E-mail

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation er Danmarks kommunikationsmuseum. På Enigma opbevarer vi Danmarks nationale samlinger inden for post og tele og råder over Danmarks største frimærkesamling samt landets vigtigste fagbibliotek inden for sit felt.

Enigma drives af en fond, stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S, med det formål at bevare og formidle Danmarks kommunikationshistorie. Museet drives primært af tilskud fra stifterne.

Museets historie begyndte i 1913 da Dansk Postmuseum åbnede dørene for offentligheden. 

Enigma - Museum for post, tele og kommunikation

Relaterede artikler

Industriel grafik
Verdensfrimærket
Nordens Svaner fylder 50
Mestergravøren
Bølgeskvulp i 100 år

Nyeste kommentarer

Glædeligt...
postbiler
(intet emne)
The Danish Royal Family - Part 2
Why the Danish Royal Family - Part 1