Praktisk info

Garderobe
Overtøj anbringes i Post & Tele Museums garderobe. Det er muligt at benytte aflåste bokse, der koster kr. 10,- i depositum.
Tasker skal anbringes i garderoben.

Medbringelse af dyr
Det er ikke tilladt at medbringe dyr på museet og dermed heller ikke i Café Hovedtelegrafen. Det er dog tilladt at medbringe en førerhund.

Barnevogne
Barnevogne og klapvogne kan desværre ikke medbringes i caféen og i legelandet på 4. sal, men skal stilles i garderoben i stueetagen.

Det er tilladt at medbringe barnevogne og klapvogne i museets udstillinger på 1. og 3. sal.

Medbragt mad
Museet har desværre ikke et lokale til spisning af medbragt mad. 

Fotografering
Det er tilladt for museets gæster at fotografere i udstillinger og værksteder. Privat fotografering/filmoptagelse, som ikke er til offentliggørelse, er tilladt, når der er tale om optagelser til privat brug, når der benyttes et almindeligt kamera uden stativ med almindelig blitz, og når optagelserne kan ske uden gene for museets genstande og gæster.

Professionel fotografering og filmoptagelse med henblik på offentliggørelse, kan kun foregå efter tilladelse fra museets ledelse, som kan fastsætte en afgift for optagelserne.  

Kulturklik

Kulturklik er din genvej til museer og oplevelser i København og omegn. Få overblik over aktuelle udstillinger og arrangementer og inspiration til helt nye oplevelser i kulturens verden. 

Besøg Kulturklik her

Museets samlinger på Flickr

Du kan finde billeder af næsten alt på billedsiden Flickr. Post & Tele Museum har også bidraget til samlingen, som alle gratis kan kigge i. Indtil videre kan du se to billedserier, dels af den våde postrute mellem Esbjerg og Fanø  i årene 1927-1960 og dels af de mange køretøjer, posten benyttede i årene 1908-1958. 

Se billedserierne her

Post & Tele Museum åbnede i 1998. Museet er en fond stiftet i 1996 af Post Danmark A/S og TDC A/S